Etnologi

Betegnelsen etnologi er sammensat af de to græske ord ethnos „folk“ og logos „kunde“, så disciplinen blev kaldt etnologi indtil det 20. århundrede (Fischer 2003, 16).

Etnologi er en videnskabelig disciplin, der fokuserer sin forskning på den metodiske og teoretiske undersøgelse af forskellige etniske grupper. Denne videnskabelige tilgang til etniske grupper stræber især efter at skabe en sammenligning, dvs. „på denne måde har den etnologiske diskurs udviklet specifikke metoder til at definere grænser, bestemme kollektive identiteter og entydige (kulturelle) tilhørsforhold“ (Friese 2007, 190).

Fællesskaber af kollektiv identitet

For denne videnskabeligt reflekterede vidensproces er diskussionen af individuelle etniske grupper essentiel, hvor det ikke handler om at fremhæve individer, men om at repræsentere et kollektiv. Med kollektiv menes i denne sammenhæng en etnicitet, der omfatter eksistensen af et fællesskab. „Medlemmer af et etnisk fællesskab betragter sig selv som et homogent fællesskab med en kollektiv identitet“ (Broszinsky-Schwabe 2011, 52) og skaber med denne selvbevidsthed en klar differentiering fra andre etniske grupperinger. Fællesskaberne påberåber sig den samme afstamning, en fælles historie, konventionel affinitet i kultur og livsstil og individuel „etnisk selvbevidsthed“ (Broszinsky-Schwabe 2011, 52).

Disse parametre gør det ikke kun muligt for det etnologiske felt at engagere sig i en differentieret debat, men tilbyder også en sammenligning af „ens egen kultur, selv og især når den anden tjener til at konstituere og forstå ens egen“ (Friese 2007, 189).

Et bredt forskningsfelt

På grund af folkeslagenes mangfoldighed har dette felt delt sig i forskellige underdiscipliner, da det ikke er muligt for forskere at fokusere på „alle fagets objekter, problemer og metoder“ (Fischer 2003, 18). Der er opstået to hovedfokusområder: Region og kultur.

I den regionale subdisciplin kan fokus f.eks. være på kontinenter, subkontinenter eller historisk relaterede regioner. Den kulturelle underdisciplin beskæftiger sig med forskellige områder som kunst, religion og økonomi. Derudover sætter disciplinen andre fokuspunkter, der relaterer sig til specifikke forskningsspørgsmål og forskningstilgange, hvilket resulterer i et bredt spektrum af potentielle subdiscipliner, som „grænser op til eller [overlapper] med områder inden for andre discipliner“ (Fischer 2003, 18 f.).

Litteratur

Broszinsky-Schwabe, Edith (2011): Interkulturel kommunikation. Misforståelser – Forståelse. Wiesbaden: Springer.

Fischer, Hans (2003): Etnologi som videnskabelig disciplin. I: Fischer, Hans/ Beer, Bettina (red.): Etnologi. Introduktion og overblik. Berlin: Reimer, 13-31.

Friese, Heidrun (2007): Etnografiske, etnologiske og kulturantropologiske tilgange. I: Straub, Jürgen/ Weidemann, Arne/ Weidenmann, Doris (red.): Handbuch interkulturelle Kommunikation und Kompetenz. Grundlæggende begreber – teorier – anvendelsesområder. Stuttgart: Metzler, 188-200.

Reichmayr, Johannes/ Ottomayer, Klaus (2007): Etnopsykoanalyse og dybdehermeneutik. I: Straub, Jürgen/ Weidemann, Arne/ Weidenmann, Doris (red.): Handbuch interkulturelle Kommunikation und Kompetenz. Grundlæggende begreber – teorier – anvendelsesområder. Stuttgart: Metzler, 249-260.