Etnocentrisme

Begrebet etnocentrisme kommer af det græske ord ethnos „folk“. Folket rykker i centrum som en doktrin, ideologi eller intellektuel strømning.

Et tværfagligt begreb

I mellemtiden er etnocentrisme blevet et almindeligt begreb, der finder tværfaglig anvendelse. Det bruges inden for psykologi, samfundsvidenskab og statskundskab. Etnocentrisme forstås som en persons forudindtagethed over for kulturelt fremmede mennesker og grupper. Personen ser gennem brillerne på sin egen kultur („egen gruppe“), gør den til standard og fortolker den respektive anden kultur („fremmed gruppe“) på dette grundlag. Det fører til en ureflekteret overførsel af holdninger fra ens egen kultur. Sammen med dette kan man observere normative tendenser: Folk anser deres egen kultur og religion for at være god, moralsk og dydig. Grupper udenfor bliver derimod set som dårlige, umoralske og truende.

Fordomme og stereotyper

Derfor spiller stereotyper og fordomme også en rolle, og hvis de ikke tages op til fornyet overvejelse, kan de blive grundlaget for racistisk eller nationalistisk adfærd: „Etnocentrisme går videre end blot xenofobi, idet det fremmede ikke blot ses som fremmed og derfor skræmmende, men frem for alt som ‚mindreværdigt‘ på grund af en overdrevet vi-følelse“ (Wahle 2017, 231).

Det definitoriske modbegreb til etnocentrisme er polycentrisme, som går ind for en åben og tolerant holdning til mennesker med andre kulturer, livsformer og synspunkter. Andre kulturers unikhed og uafhængighed respekteres, og ens egne kulturelle værdier og holdninger reflekteres kritisk i processen.

Etnocentrisme

Etnocentrisme refererer til en gruppes tendens til at betragte sin egen kultur, traditioner, værdier og normer som overlegne og „rigtige“ i forhold til andre kulturer og grupper. Etnocentrisme kan få folk til at betragte andre kulturer som „fremmede“, „eksotiske“ eller „underlegne“ og til at devaluere eller diskriminere dem. Etnocentrisme kan også føre til fordomme, stereotyper og konflikter mellem forskellige grupper. Det er vigtigt at bemærke, at etnocentrisme ikke kun er baseret på etnicitet, men også kan være baseret på andre identitetsmarkører som religion, sprog, køn eller seksuel orientering.

Etnocentrisme er en måde at tænke på, hvor ens egen kultur, religion eller nation ses som autoritativ, når man skal evaluere og fortolke verden. Det handler ikke kun om at værdsætte sin egen kultur, men også om at foragte eller afvise andre kulturer. Etnocentriske mennesker har en tendens til at betragte deres egen kulturarv som det eneste legitime grundlag for værdier og normer, og de vurderer andre kulturer i overensstemmelse hermed. Det kan føre til en forvrænget og negativ opfattelse af andre kulturer.

Etnocentrisme kan manifestere sig på forskellige niveauer. På det individuelle plan kan etnocentrisme føre til fordomme og diskrimination, f.eks. når en person bliver afvist eller diskrimineret på grund af sin kulturelle baggrund. På det samfundsmæssige plan kan etnocentrisme føre til social ulighed og racisme. Det kan også bidrage til at skabe konflikter mellem forskellige kulturer eller nationer.

Det er vigtigt at understrege, at etnocentrisme ikke er et universelt menneskeligt træk, men en kulturel konstruktion, der kan variere på tværs af kulturer. Kulturel mangfoldighed og interkulturalitet er vigtige elementer i et åbent og tolerant samfund, der fremmer respekt for og anerkendelse af forskellige kulturer og perspektiver.

Litteratur

Ahlheim, Klaus (2013): Rechtsextremismus, Ethnozentrismus, politische Bildung. Kritische Beiträge zur Bildungswissenschaft, vol. 8. Hannover: Offizin.

Hagedorn, Jörg et al. (red.) (2010): Etnicitet, køn, familie og skole: heterogenitet som en pædagogisk udfordring. Wiesbaden: VS.

Sumner, William Graham (2007): Folkways. En undersøgelse af sæder, manerer, skikke og moral. Genoptryk af Cosimo Classics. New York: Dover Publications.

Wahle, Stefan (2017): Fremdheitserlebnisse und Helferphantasien unter dem Einfluss von Ehtnozentrismus. 2. udg. Norderstedt: Books on Demand.