Emisk vs. etisk

Begreberne emic og etic stammer fra etnolingvistikken. De beskriver to modsatrettede, videnskabeligt-metodiske forskningsperspektiver. Inden for samfundsvidenskaberne og i komparativ og interkulturel forskning kan forskere også anlægge en emisk eller etisk tilgang.

Eksternt og internt perspektiv

Det emiske perspektiv er baseret på et kulturelt passende internt syn – det forsøger at se på fænomener gennem de berørtes øjne og skaber dermed det humanistiske ideal om „perspektivitet“. Den emiske tilgang har til hensigt at afdække de funktionelt relevante aspekter i en kultur.

I den etiske tilgang indtager forskerne derimod et standpunkt uden for den kultur, de studerer, og forsøger at leve op til det naturvidenskabelige ideal om „objektivitet“. På den måde kan man finde universelt gyldige standarder for sammenligning (jf. Helfrich-Hölter 2013, 27).

Om fremkomsten af begreberne

De to begreber blev første gang brugt af den amerikanske lingvist og antropolog Kenneth Pike i hans bog Language in Relation to a Unified Theory of the Structure of Human Behavior (1967). De tyske ord emisch og etisch er afledt af de engelske termer emic og etic. De stammer fra lingvistikken – fonetikken beskriver lydegenskaber, der kan bruges til at beskrive alle sprogs lydinventar, mens fonemikken identificerer de lydegenskaber, der bidrager til betydningsdifferentiering inden for det sprog, der studeres. Senere blev begrebsparret taget op og modificeret af Harris.

Formålet med den etiske tilgang er at undersøge kulturens indflydelse på individuel handling og tanke. Den ses som en „uafhængig“ variabel, f.eks. i form af skoleforhold eller uddannelsesstile, som påvirker de „afhængige“ variabler (læring, handling).

Ifølge den emiske tilgang er kultur derimod en faktor i individet, dvs. en integreret del af menneskets tanke og handling.

Forskelle i tilgangene

De to tilgange kan også relateres til grunde og årsager til bestemte handlinger. Årsagerne til handling behøver ikke nødvendigvis at være bevidste for den pågældende person og kan derfor undersøges fra det etiske perspektiv. Hvis årsagerne til ens egne handlinger og tanker derimod forklares af den pågældende selv, forsker han ud fra det emiske perspektiv.

Lohmeier giver følgende eksempel på den emiske tilgang: En katolsk nordirsk person, der undersøger problemer i sit hjemland og tilhører det undersøgte felt. I modsætning hertil ville en protestantisk nordtysker, der gennemfører et lignende projekt i en katolsk by i Nordirland, være et eksempel på etic-tilgangen (jf. Lohmeier 2017, 31).

Emic vs. etic?

Etiske og emiske perspektiver udelukker ikke hinanden, de supplerer snarere hinanden. Jacobs og Helfrich-Hölter henviser til Berry: „For et komparativt etisk studie af to kulturer, må de hver især analyseres emisk. Ifølge ham følger forskere i begyndelsen af et komparativt kulturstudie et koncept, der har sin oprindelse i deres egen kultur, dvs. er emisk (jf. Jacobs 2000; Helfrich-Hölter 2013).

På grund af den påtvungne etiske tilgang bliver det også et emisk begreb i den fremmede kultur ved at overføre observationerne fra den ene kultur til den anden. Gennem en modifikation kan der også skabes et emisk begreb for den fremmede kultur, således at emiske studier udføres parallelt i begge kulturer. Hvis de undersøgte begreber overlapper hinanden, er en interkulturel sammenligning mulig (jf. Jacobs 2000, 132).

Litteratur

Harris, Marvin (1976): Historie og betydning af Emic/Etic-distinktionen. I: Annual Review of Anthropology. 5. udgave. New York: Columbia University, 329-350.

Helfrich-Hölter, Hede (2013): Komparativ kulturpsykologi. Wiesbaden: Springer.

Jacobs, Gabriele (2000): Kulturelle forskelle i europæiske lederes retfærdighedsopfattelse: et komparativt studie af personalebeslutninger i banksektoren. Münster: LIT.

Lohmeier, Christine (2017): Mellem „gone native“ og „en af os“: refleksioner over etic og emic positionering på forskningsfeltet. I: Scheu, Andreas M. (red.): Evaluating Qualitative Data: Strategies, Procedures and Methods of Interpreting Non-standardised Data in Communication Studies. Münster: Springer, 29-39.

Pike, Kenneth (1967): Language in Relation to a Unified Theory of the Structure of Human Behavior. The Hague [et al:] Mouton.