Eksotisme

Begrebet eksotisme findes inden for sociologi, litteratur og kunst såvel som inden for lingvistik. I sociologi såvel som i litteratur og kunst refererer begrebet eksotisme til „åbenlyse holdninger til det fremmede“ (von Beyme 2008, s. 8), især til fremmede kulturer. Ordet stammer fra det græske adjektiv exotikós og betyder „fremmed“, „mærkelig“ (Kuske/Czerny 1999, s. 616).

Postkoloniale studier

Begrebet blev første gang brugt i 1599, som postkoloniale studier viser (von Beyme 2008, s. 7). Den grundlæggende pointe er, at de respektive andre kulturer opfattes som „fjerne – det være sig i tid, rum eller socialt – og som forskellige fra ens egen kultur“ (Kuske/Czerny 1999, s. 616). På den ene side er denne holdning forbundet med en „afgrænsning af ens egen kultur fra den angiveligt fremmede kultur“ (ibid.). På den anden side betragtes den anden kultur ud fra et individuelt perspektiv. På denne måde reflekteres den respektive „egen virkelighed, […] ønsker og drømme samt de fiaskoer, som det respektive samfund kræver af sine medlemmer“. (ibid.)

Stereotypificering

Normalt er det kun de særlige kendetegn ved den fremmede kultur, for eksempel „palmer, sandstrande, basarer fyldt med mennesker, kvinder med tørklæder eller ’skæggede fanatikere'“ (ibid.), der bliver taget i betragtning og fremhævet. På grund af stereotyperne nægtes en upartisk adgang til den anden kultur, og der kan ikke finde et intensivt engagement eller sågar refleksion sted.

Historisk set var den europæiske eksotisme særlig betydningsfuld i sin etnocentriske form. Her var den tæt forbundet med kolonialismen. Den europæiske magtoverlegenhed blev begrundet med, at de angiveligt befandt sig på „et kulturelt højere udviklingsniveau i samfundet“ (ibid., s. 617).

Ambivalens

Begrebet er præget af ambivalens. For på den ene side omfatter det en „positiv side af fascination af det fremmede, som vækker forståelse og sympati“ (von Beyme 2008, s. 7). På den anden side er der frem for alt den „negative side af fordomme, eurocentrisme, imperialisme, racisme og sexisme“ (ibid.).

Historisk udvikling

Von Beyme inddeler eksotismens historiske faser i i alt fire udviklingstrin: præmodernisme, imperialisme, klassisk modernisme og postmodernisme. (ibid., s. 9f.) „Fascinationen af det eksotiske har en lang historie og udviklede sig fra en ekstremt hierarkisk forståelse af det ‚fremmede‘ på andre kontinenter til en forestilling om lighed, der endda omfattede hybridisering og kreolisering af kulturer“. (ibid., s. 7)

Håndtering af ens eget

At beskæftige sig med det fremmede kan samtidig omfatte „at beskæftige sig med sit eget, med sine egne behov og omstændigheder“ (Maschke 1996, s. 9). At kunne og ville lære af andre kulturer kan ifølge Maschke ses som en positiv udvidelse af ens egen horisont, hvorigennem „ens egne personlige og sociale ordensmønstre“ (ibid.) kan reflekteres over. „Man søger efter alternative muligheder i kulturen, dvs. efter andre opfattelser af verden, værdier, holdninger eller efter andre former for social adfærd, relationer og organisation. Ofte oplever det fremmede en omvurdering og får rollemodelkarakter i processen.“ (ibid.)

Lingvistik

Inden for lingvistik refererer begrebet eksotisme til lån af et ord. På donorsproget står dette lånte ord for „ting og vaner“ (Schmöe 2016, s. 192), som er typiske for denne kultur og „ikke er en del af den kulturelle tradition på modtagersproget“ (ibid.). Når man bruger disse eksotismer, er forbindelsen til den karakteristiske ting i oprindelseskulturen afgørende. Eksempler på dette er det malaysiske ord sarong, som betyder hofteskørt på tysk, såvel som det russiske ord balalaika eller det engelske cowboy (ibid.).

Så snart den fremmede ting eller vane er inkorporeret i aftagersprogets sprogsystem, er termen eksotisme ikke længere passende. Et eksempel på dette er det finske ord sauna på tysk. (Jf. ibid.)

Litteratur

Schmöe, Friederike (2016): Exotismus. I: Helmut Glück u. Michael Rödel (red.): Metzler Lexikon Sprache, 5. udg. Stuttgart: J. B. Metzler, s. 192.

Kuske, Silvia og Astrid Czerny (1999): Orientalisme/ eksotisme. I: Christoph Auffarth, Jutta Bernard, Hubert Mohr et. al (red.): Metzler Lexikon Religion. Stuttgart: J. B. Metzler, s. 616 – 619. Elektronisk ressource tilgængelig på: https://doi.org/10.1007/978-3-476-03703-9_197.

Maschke, Annegret (1996): Eksotisme eller interkulturel læring. Etnologiske perspektiver på New Age og psykoterapi. Red. af International Institute for Comparative Cultural Therapy Research. Berlin: VWB Verlag für Wissenschaft und Bildung. (= Research Reports on Transcultural Medicine and Psychotherapy, vol. 3).

von Beyme, Klaus (2008): Fascinationen af det eksotiske. Eksotisme, racisme og sexisme i kunsten. München: Wilhelm Fink.