Diskrimination

Diskrimination stammer fra det latinske verbum discriminare, som betyder „at adskille“ og „at segregere“. Begrebet henviser til adskillelse og nedværdigelse af mennesker på baggrund af individuelle eller gruppespecifikke karakteristika (jf. Duden 2016, 149). Diskrimination kan forstås som „brugen af gruppe- og personkategorier til at skabe, begrunde og retfærdiggøre uligheder“ (jf. Scherr et al. 2017, v).

Fra et socialpsykologisk perspektiv forstås diskrimination på følgende måde: „Fra et socialpsykologisk perspektiv forstås diskrimination ikke kun som den simple differentiering mellem grupper, men også som den ulige behandling af grupper og af medlemmer af forskellige grupper. Det omfatter nedvurdering, udelukkelse fra deltagelse, trusler om vold og udøvelse af vold. Diskrimination kan bestå i aktivt at angribe medlemmer af andre grupper, op til og inklusive vold. Men diskrimination er også til stede, når medlemmer af diskriminerede grupper nægtes støtte.“ (Wagner 2020, 2)

Former for diskrimination

Ud over direkte eller også umiddelbar diskrimination, som tydeligt opfattes som sådan af de berørte på grund af personlighedstræk, er der andre former, som ikke er direkte genkendelige som diskrimination (jf. Barskanmaz 2019, 216).

Direkte/umiddelbar diskrimination

Direkte eller umiddelbar diskrimination er „individuelt bevidste og forsætlige diskriminerende handlinger eller direkte institutionelle ulemper“ (Zick 2017, 65) mod personer på baggrund af individuelle personlighedstræk, såsom national oprindelse, køn, handicap osv. Et eksempel på direkte diskrimination er en person, der ikke får et job på grund af sin nationale oprindelse eller hudfarve (jf. Humanrights 2016).

Indirekte/indirekte diskrimination

Indirekte eller indirekte diskrimination opstår, når en regulering eller praksis er formuleret neutralt og ikke i første omgang opfattes som ufordelagtig for visse mennesker, men i praksis viser diskriminerende tendenser (jf. ibid.). Ofte kan indirekte diskrimination ikke bevises uden problemer. For eksempel har deltidsansatte (ofte kvinder) ringere chancer end fuldtidsansatte (ofte mænd) for at blive forfremmet i en virksomhed. De bliver derfor indirekte diskrimineret (jf. Humansrights 2016).

Strukturel diskrimination

Strukturel diskrimination er nært beslægtet med institutionel diskrimination. Men den adskiller sig ved „den historiske og socio-strukturelle kondensering af diskrimination, som ikke længere klart kan spores tilbage til specifikke institutioner.“ (Gomolla 2017, 148) Hvis fordomme udvikler sig til racisme ansigt til ansigt, som igen fører til diskrimination på arbejdspladsen og i hjemmet samt til vold, taler vi om strukturel diskrimination. Strukturel racisme og sexisme bliver særligt koncentreret, når „diskursive modeller opstår og etablerer en racismekultur, der nedværdiger migranter, flygtninge og sorte mennesker eller fremstiller dem forkert gennem stereotype reduktioner“. (ibid.). Strukturel diskrimination anerkendes ofte ikke, fordi eksisterende strukturer normalt ikke afspejles og ikke opfattes som diskrimination af de berørte (jf. Humanrights 2016). Et eksempel er manglen på ligestilling for sociale minoriteter og kvinder (jf. ibid.).

Institutionel diskrimination

Institutionel diskrimination opstår, når interne regler eller organisatoriske handlinger i institutioner resulterer i, at mennesker fra visse minoriteter regelmæssigt stilles ringere, nedgøres og udelukkes af institutionen. Mekanismer for institutionel diskrimination opretholdes uanset „individuelle fordomme eller negative intentioner“ (Gomolla 2017, 134). I modsætning til direkte diskrimination er institutionel diskrimination ikke nødvendigvis tilsigtet (jf. Voss/ Rothermund 2019, 511). Desuden udgår institutionel diskrimination ikke fra enkeltindivider, men fra institutioner, der bevirker, at „foranstaltninger inden for uddannelse, økonomi og retspraksis har en kumulativ effekt og tilsammen skaber en tilstand af racistisk eller etnisk diskrimination“ (Fereidooni 2011, 24). Denne form forekommer f.eks. i skoler, på arbejdsmarkedet, i sundhedsvæsenet, på boligmarkedet, hos politiet eller i lovbestemmelser.

Social diskrimination

Samfundsmæssig diskrimination er hovedsageligt stereotypificering. Det antages, at diskrimination har en tendens til at finde sted, når „de diskriminerende personer antager, at deres handlinger er socialt accepterede eller socialt ønskværdige“ (Talhout 2019, 10). For eksempel er det mere sandsynligt, at islamofobiske holdninger kommer til udtryk, hvis personen er i „islamkritisk“ selskab og tror, at deres diskriminerende adfærd er socialt ønskværdig (jf. ADS 2015, 15 ff.).

Litteratur

Det føderale antidiskriminationsagentur (ADS) (2015): Diskriminationserfaringer i Tyskland. De første resultater af en repræsentativ undersøgelse af de berørte. Berlin: Det føderale antidiskriminationsagentur.

Barskanmaz, Cengiz (2019): Lov og racisme. Det menneskeretlige forbud mod diskrimination på baggrund af race. Berlin: Springer.

Duden-redaktionen (2013): Duden. Ordbog over oprindelse. Etymologi af det tyske sprog. 5. udgave. Bind 7. Berlin: Duden.

Fereidooni Karim (2011): Begrebet institutionel diskrimination. I: Skole – Migration – Diskrimination. Årsager til ugunstige vilkår for børn med migrationsbaggrund i det tyske skolesystem. Wiesbaden: Springer VS.

Gomolla, Mechtild (2017): Direkte og indirekte, institutionel og strukturel diskrimination. I: Scherr, Albert/ El-Mafaalani, Aladin/ Yüksel, Gökcen (red.): Handbuch Diskriminierung. Wiesbaden: Springer, 133-156.

Humanrights (2016): Forms of Discrimination. https://www.humanrights.ch/de/menschenrechte-themen/diskriminierungsverbot/konzept/formen/ [17.03.2020].

Scherr, Albert (2017). Introduktion: Interdisciplinær diskriminationsforskning. I: Scherr, Albert/ El-Mafaalani, Aladin/ Yüksel, Gökcen (red.): Handbook of Discrimination. Wiesbaden: Springer, I-1.

Talhout, Lisa Joana (2019): Muslimske kvinder og mænd i Tyskland. En empirisk undersøgelse af kønsspecifikke oplevelser af diskrimination. Wiesbaden: Springer VS.

Voss, Peggy/ Rothermund, Klaus (2019): Aldersdiskrimination i institutionelle kontekster. I: Kracke, Bärbel/ Noack, Peter (red.): Handbuch Entwicklungs- und Erziehungspsychologie. Berlin/ Heidelberg: Springer, 509-538.

Wagner, Ulrich (2020): Diskrimination mellem grupper. I: Genkova, Petia/ Riecken, Andrea (red.): Handbuch Migration und Erfolg. Psykologiske og samfundsvidenskabelige aspekter. Wiesbaden: Springer, 71-82.

Zick, Andreas (2017): Socialpsykologisk diskriminationsforskning. I: Scherr, Albert/ El-Mafaalani, Aladin/ Yüksel, Gökcen (red.): Handbuch Diskriminierung. Wiesbaden: Springer 39-58.