De fem kulturers spil

Udgangspunktet for Five Cultures Game er Thompsons, Ellis‘ og Wildavskys kulturteori, hvor kultur forstås som en livsstil (jf. Banneberg 2001, 247).

Transkulturel læring

Spillet blev designet med det formål at fremhæve uoverensstemmelser mellem forskellige kulturelle grupper. Dette skulle efterfølgende resultere i „selvanalyse og refleksion“ (Köppel 2002, 138) – det er klassificeret inden for området „kulturbevidsthedstræning“ (jf. Schönhuth).

I spillet med de fem kulturer simuleres situationer, hvor der skal tages hensyn til forskellige kulturelle baggrunde for at finde en løsning. Det er således en interkulturel træningsenhed, hvor deltagerne lærer at omsætte teoretiske overvejelser til praksis baseret på deres kulturelle baggrund (jf. Reeb 2018). Denne træningsenhed er især nyttig som forberedelse til interkulturelle møder og diskussioner, f.eks. som en øvelse i kulturel interaktion på arbejdspladsen, men også i private sammenhænge. Five Cultures Game er relevant overalt, hvor transkulturel læring spiller en rolle (jf. Reeb 2018).

Fremgangsmåde

Der dannes fem hold. Hvert hold får tildelt en kulturel identitet. For at de kan sætte sig i deres sted, oplistes de oplysninger, der er relevante for succes (eller fiasko) af det påtænkte samarbejde, på et rollekort. Derefter simuleres en situation, hvor en interaktion mellem forskellige kulturelle identiteter bliver uundgåelig (jf. Reeb 2018).

Først skal holdene udvikle og præsentere et løsningskoncept, der er i overensstemmelse med den tildelte kultur. Derefter skal holdene arbejde på en fælles løsning på problemet, som er kompatibel med de forskellige kulturelle baggrunde (jf. Reeb 2018).

Målet med metoden

At udvikle en større bevidsthed om ens egen og andre kulturer. Ved at tildele roller til kulturer, som personen ikke selv tilhører, skal tænkemåder, der stammer fra andre kulturelle identiteter, bemærkes, accepteres og håndteres bedre. Desuden bør forståelsen af, hvordan forskellige kulturer har en differentieret effekt på løsningen af problemer, udvides. Dette muliggør et bedre samarbejde om at løse kulturspecifikke og interkulturelle problemer (jf. Reeb 2018).

Samlet set opstår der en „sensibilisering for ‚transkulturelle forbindelsespotentialer‘, dvs. muligheder for, hvordan man kan finde tilgange i sine egne kulturelle orienteringer til at håndtere andres kulturelle orienteringer“ (Reeb 2018).

Litteratur

Bannenberg, Ann-Kristin (2011): Betydningen af interkulturel kommunikation i erhvervslivet. Teoretisk og empirisk forskning i behovet for og praksis med interkulturel personaleudvikling baseret på nogle store tyske virksomheder i bil- og leverandørindustrien. Kassel: kassel university press.

Köppel, Petra (2003): Kulturvurderingsmetoder og deres integration i interkulturel træning. Serie Fokus Kultur Vol. 2. Norderstedt: Books on Demand.

Reeb, Alexander: Das Fünf-Kulturen-Spiel -Transkulturelles Lernen. Transkulturel læring med ‚Five Cultures‘ fra Category: Intercultural Training Games. https://www.ikud-seminare.de/seminare/das-fuenf-kulturen-spiel.html [03.05.2018].

Schönhuth, Michael: Das Kulturglossar. Five Cultures Game. http://www.kulturglossar.de/html/f-begriffe.html [28.06.2018].