Catcalling

Catcalling er et engelsk udtryk, der i den tysktalende verden står for „verbal sexchikane“ i det offentlige rum (Ismail 2020). På engelsk bruges begrebet street harassment også ofte om fænomenet catcalling, selvom det også omfatter fysiske overgreb i det offentlige rum (jf. DelGreco/Ebesu Hubbard/Denes 2021, 1403).

Catcalling beskriver verbale og paraverbale udsagn, der seksualiserer den pågældende person og/eller henviser til fysiske karakteristika. Eksempler på dette er udsagn som: „Smil, unge kvinde!“, „Lad være med at være sådan, du tigger om det i den kjole“, „Liderlige røv, du pussies!“ eller „Du er så smuk som min bil!“ (jf. CatcallsOfHildesheim 2020)

Seksuel chikane, gadechikane, catcalling

Seksuel chikane, gadechikane, fremmedchikane og catcalling kan ikke skelnes klart fra hinanden. Mens sexchikane også omfatter fysiske overgreb, refererer gadechikane mere til stedet for chikanen, nemlig det offentlige rum. Fremmedchikane, på den anden side, fastslår et ikke-eksisterende forhold mellem gerningsmanden og offeret. Sexchikane fungerer som et paraplybegreb, hvorunder gadechikane, catcalling og fremmedchikane kan subsumeres.

Det skal her bemærkes, at det i sådanne sammenhænge er bedre at tale om seksualiseret chikane end seksuel chikane. Baggrunden for dette er, at det ikke primært er et spørgsmål om seksualitet, men om chikane; udtrykket „seksuel chikane“ er dog mere almindeligt i den generelle sprogbrug.

Motivationen og opfattelsen af gerningsmændene

De, der udøver catcalling, har forskellige motiver.

Både såkaldte personfaktorer og situationsfaktorer spiller en væsentlig rolle (jf. Wesselmann/Kelly 2010, 452). Blandt de situationelle faktorer inkluderer Wesselmann/Kelly gruppespecifikke normkonventioner og gerningsmændenes følelse af, at de kan handle anonymt og deindividuelt i en gruppe (ibid., 453). Derudover sænker en stærk følelse af at tilhøre en gruppe hæmningstærsklen for at chikanere sine medmennesker (ibid., 457). De personlige faktorer er mere komplekse at definere, og deres vægtning er endnu ikke blevet endeligt afklaret. DelGreco/Ebesu Hubbard/ Denes nævner tab af magt som en iboende motivation for chikane blandt de overvejende mandlige gerningsmænd; dvs. at gerningsmændene ofte forsøger at kompensere for et oplevet magtunderskud ved at chikanere for samtidig at føle sig overlegne i forhold til de berørte (DelGreco/Ebesu Hubbard/ Denes 2021, 1419).

I en selvevaluering af mandlige gerningsmænd vurderes chikanen ofte ikke som sådan: catcalling forstås snarere af disse mænd som et positivt kompliment, der skal udtrykke påskønnelse og hengivenhed.

Konsekvenser for gerningsmændene – konsekvenser for ofrene

Gadechikane har karakteristika, der overlapper med seksualiseret chikane, såsom kønsspecificitet (jf. DelGreco/Ebesu Hubbard/Denes 2021, 1420). Ikke desto mindre håndteres seksualiseret chikane ofte anderledes fra et juridisk perspektiv, end det ses fra et samfundsmæssigt perspektiv/forslag (jf. Fileborn, 224). Der findes love og lovforslag i nogle lande, som beskytter ansatte og studerende i tilfælde af seksualiseret vold, men der er mindre juridisk grundlag i tilfælde af gadechikane (jf. Sonntag 2020).

For gadechikane og især catcalling er der derfor begrænsede juridiske muligheder for handling i henhold til det nuværende juridiske grundlag.

På den anden side lider de berørte meget under den uopfordrede opmærksomhed, de får. I et forsøg på at klare sig har nogle ofre tendens til at engagere sig i selvobjektiverende adfærd og/eller udvikle spiseforstyrrelser, da de uønskede kommentarer ofte refererer til og seksualiserer ofrenes kroppe, så dette perspektiv på deres egne kroppe også overtages af ofrene (Fairchild 2008, 355).

Inden for nogle forskningsområder antages det nu, at de negative konsekvenser, der følger heraf, såsom depression eller spiseforstyrret adfærd, endda retfærdiggør at anerkende gadechikane og især fremmedchikane som en separat form for diskrimination mod kvinder og dem, der læses som kvinder (ibid.).

Chikane med kridt: Kridt tilbage

Catcalling og gadechikane er et internationalt problem, og undersøgelser viser, at mindst 65% af alle kvinder på verdensplan (nogle gange op til 90%) allerede har været og/eller er berørt af gadechikane (jf. DelGreco/Ebesu Hubbard/ Denes 2021, 1403).

Selvom disse handlinger finder sted dagligt i det offentlige rum, varer de ofte kun et par sekunder og er derfor ikke altid lette at forstå. Det er her, aktivisterne i kollektivet Chalk Back kommer ind i billedet. Chalk Back er en international bevægelse ledet af unge mennesker. Aktivisterne bruger kridtkunst i det offentlige rum til at bekæmpe catcalling og gadechikane ved at dokumentere sådanne oplevelser på stedet med kommercielt gadekridt – der hvor de skete (ibid.). På den måde genvinder de rummet for de berørte, som måske begynder at undgå stederne på grund af oplevelserne, og gør chikanen synlig for alle – mens den ellers straks forsvinder og bliver usynlig for offentligheden i det øjeblik, den bliver udtalt.

For at give aktionen en vis varighed med vaskbart kridt, deler de billeder af deres kridtkunst på sociale medier, især på Instagram.

På den måde sætter de gang i diskussioner om catcalling og chikane i det offentlige rum og på sociale netværk og øger bevidstheden om problemet, også i workshops. Baseret på Instagram-kontoen @catcallsofnyc hedder hver Chalk Back-konto @catcallsof*location*. Chalk Back-aktiviteter kan nu spores på 6 kontinenter, i 49 lande og over 150 byer.