Bølge af kulturchok

Begrebet kulturchok blev opfundet af den amerikanske antropolog Kalvero Oberg i 1960’erne. I sit essay Practical Anthropology kiggede Oberg på erfaringerne fra studerende, der tilbragte et semester i udlandet. Han analyserede de forhindringer, de mødte i den fremmede kultur. I den forbindelse definerede han kulturchok som en krise med fem faser: Eufori, fremmedgørelse, eskalering, misforståelse og forståelse (jf. Oberg 1960, 177-182). Obergs teori er blevet modificeret og udviklet mange gange i de seneste årtier. I denne sammenhæng bør Pedersen nævnes, som har udvidet Obergs definition af kulturchok til at omfatte alle systemer, der opfattes som fremmede: „Kulturchok sker inde i ethvert individ, der møder ukendte begivenheder og uventede omstændigheder“. (Pedersen 1995, 1)

5 Faser

Adler tog også Obergs ideer op og modificerede dem. Han inddeler også kulturchokket i fem faser (jf. Adler 1974, 22-49). Den første fase kalder han hvedebrødsdagene. Den er præget af forventning og nysgerrighed. Rejsende tager euforisk de første kontakter med den fremmede kultur. Efter mere intensiv kontakt med den nye kultur kan den indledende eufori blive til afvisning, hvilket resulterer i afvisningsfasen. De første vanskeligheder opstår, ofte ledsaget af kommunikationsproblemer. Den nye kulturs anderledeshed opfattes ofte som stressende og forstyrrende. Herefter følger den tredje fase, den såkaldte regressionsfase. Dette er det egentlige kulturchok. Personen trækker sig tilbage og klager. Desuden idealiseres ens egen kultur. Den tredje fase opleves som en krise. Hvis processen er positiv, følger den fjerde fase af kulturchokket, akkomodationen. Folk tilpasser sig og forstår og accepterer i stigende grad den nye kultur. I nogle tilfælde adopteres også måder at tænke og handle på. Personen føler sig mere og mere integreret og hjemme. Når man er hjemme igen, kan der opstå et returchok. Det betyder, at personen føler sig fremmed i sit eget land. De netop beskrevne faser gennemgås derfor igen.

Håndtering med selvtillid

I en grafisk progression bliver op- og nedturene til en bølge. Det er derfor, vi taler om en kulturchokbølge. Ikke alle oplever alle de fænomener, der er beskrevet ovenfor, i de nævnte faser, og der er også forskelle i intensitet. Den praktiske fordel ved viden om fænomenet kulturchokbølger er, at det gør folk i stand til at håndtere kulturchok mere trygt, både hos sig selv og hos andre.

Litteratur

Adler, Peter (1974): Hinsides kulturel identitet: Refleksioner over det kulturelle og multikulturelle menneske. Emner i kulturel læring. 8. udgave.

Oberg, Kalvero (1960): Kulturchok: Tilpasning til nye kulturelle omgivelser. I: Gulick, John (red.): Praktisk antropologi og praktisk politik. Vol. 7, 177-182.

Pedersen, Paul (1995): De fem stadier af kulturchok. Kritiske hændelser rundt om i verden. Vol. 25. Westport/ Conn: Greenwood Press.