Begrebet kulturel jordopdeling

Det kulturelle jorddelskoncept beskriver en rumlig opdeling af jorden i forskellige kulturelle områder, som udføres på baggrund af definerede karakteristika. Ifølge Newig, en geografididaktiker, er kulturelle jorddele defineret som „forbindelser i et verdensomspændende spatio-temporalt netværk af menneskelige livsformer af næsten kontinental skala baseret på deres naturlige miljø“ (Newig 1999). Formålet med begrebet er at identificere områder, hvor de samme eller lignende kulturer og samfund lever, og at gruppere dem sammen, så de største kulturelle områder kan skitseres.

Begrebets opståen og variabilitet

Begrebet blev første gang beskrevet af Kolb i 1962 og stammer oprindeligt fra den rumlige forskning i geografi. Det opstod ud fra det naturlige behov for en måde at finde vej i rum på samt at kunne definere sin position, fordi „ethvert menneske har brug for og udvikler et geografisk syn på verden, som han kan klassificere sine grundlæggende oplysninger i, men også de mange nye oplysninger, der tilføjes hver dag“ (ibid., 7). For at muliggøre klassifikation er der brug for beskrivende funktioner, der kan definere rum. På grund af de mange forskellige begreber varierer disse afhængigt af forfatteren og giver plads til forskellige klassifikationstilgange.

Kolb udviklede et koncept, der definerer ti kulturelle jorddele og dermed erstatter efterkrigsgeografiens tænkning om folkeslag (jf. Stöber 2001, 138), „men han afstod fra en kartografisk implementering af sit forsøg på klassificering“ (ibid.).

Newigs koncept fra 1986 klassificerer efter karakteristika ved „religion eller ideologi; sprog, skrift, lov; hudfarve (race); økonomi [og] situation“ (Böge 1997, 323), hvorfra de kulturelle jorddele Angloamerika, Australien, Europa, Latinamerika, Orienten, Østasien, Rusland, ‚Sort Afrika‘ (siden omdøbt til Afrika syd for Sahara), Sydasien og Sydøstasien opstod (Reinke/ Bickel 2018, 2).

Ligesom Kolb og Newig udviklede Huntington også en tilgang til klassifikation i 1996, som er en af de mest kendte i litteraturen (jf. Stöber 2001, 138). I tæt tilknytning til sin artikel Clash of Civilisations inddeler han jorden i otte kulturelle områder, hvis karakteristika er „objektive elementer som sprog, historie, religion, skikke, institutioner [… og] folks subjektive identifikation med det“ (Huntington 1996, 28). Grundlæggende ligner hans tilgang Kolbs, men lægger mere vægt på opdelingen efter verdenssyn (jf. Stöber 2001, 138).

Vurdering af begrebet kulturel jord

I mange år har begrebet kulturjord været en kilde til debat både i geografi og i andre discipliner. På grund af de mange forskellige tilgange har det gentagne gange været udsat for kritik, som i lang tid især var rettet mod Newigs begreb. Ifølge Popp er det grundlæggende problematisk at opdele kulturer, fordi der ikke er nogen klar måde at definere, hvor de nævnte kulturelle områder begynder eller slutter (jf. Popp 2003, 21). Det er dog særligt vigtigt, at begreber som kultur og rum er klart definerede på forhånd, så man er opmærksom på begrebernes bredde.

Popps hovedkritik er, at Newigs begreb om kulturel jord fremmer „mosaik-tænkning“ (ibid., 29) og kan tages op som en ideologi. Baseret på den kartografiske fremstilling foreslår han, at de kulturelle områder skal betragtes som adskilte fra hinanden, og at der ikke findes overgangsformer. Desuden er navnet „Sort Afrika“ diskriminerende og afspejler, ligesom navnet „Orient“, et eurocentrisk syn. „Kulturelle jordarter [ligner derfor] stereotyper i deres udtryksfulde karakter, som, selvom der er et gran af sandhed i evalueringen, let stivner til klichéfyldte folier“ (Popp 2003, 37).

Litteratur

Böge, Wiebeke (2011): Kulturraumkonstrukte als zeitgebundene Weltbilder. I: Geografi og skole 33, 4-8.

Böge, Wiebeke (1997): Die Einteilung der Erde in Grossräume: Zum Weltbild der deutschsprachigen Geographie seit 1871. Arbeitsergebnisse und Berichte zur wirtschafts- und sozialgeographischen Regionalforschung. Heft 16. Hamburg: Institut für Geographie der Universität Hamburg.

Dürr, Heiner (1987): Kulturerdteile: En „ny“ teori om ti verdener som grundlag for geografiundervisningen? I: Geographische Rundschau 39, 228-32.

Newig, Jürgen (1999): The Concept of Cultural Earth Parts. https://www.kulturerdteile.de/kulturerdteile/ [01.08.2019].

Newig, Jürgen (1986): Tre verdener eller én verden: De kulturelle jorddele. I: Geographische Rundschau 38, 262-267.

Popp, Herbert (2003): Begrebet kulturelle jorddele i diskussion – eksemplet Afrika. Videnskabelig diskurs – relevans for undervisningen – anvendelse i geografiundervisningen. Bayreuth Contact Studies in Geography. Vol. 2. Bayreuth: Naturwissenschaftliche Gesellschaft Bayreuth.

Reinke, Christine/ Bickel, Jens (2018): Infoblatt Kulturerdteile. Leipzig: Klett.

Stöber, Georg (2001): „Kulturerdteile“, „Kulturräume“ und die Problematik eines „räumlichen“ Zugangs zum kulturellen Bereich. I: ders. (red.): Fremmede kulturer i geografiundervisningen: Analyser – opfattelser – erfaringer. Studier i international lærebogsforskning. Vol. 106. Hannover: Hahn, 138-154.

Stöber, Georg (2011). Kulturelle rumbegreber i læseplaner, lærebøger og undervisning. I: Geographische Rundschau 33, 15-26.