Artefakt

Udtrykket artefakt stammer fra latin og er afledt af ars/ arte „kunst, håndværk/med dygtighed“ og factum „det fremstillede“. Det henviser til menneskeskabte genstande og udtryksformer. Udtryk kan være repræsenteret som symboler og symbolske handlinger (jf. Harris 1989).

Forhistorie

I forhistorisk sammenhæng er en artefakt en „sten, der gennem bearbejdning har fået karakter af værktøj; kunstigt fremstillet brugsgenstand; også udskæringer ved stenbearbejdning“ (Brockhaus).

Artefakter i en kulturel sammenhæng

„Kulturen er arrangeret løgagtigt i forskellige lag. Hvor hvert lag betinger – og dermed påvirker – det andet“ (Dahl 2000). I Spencer-Oateys kulturelle løgmodel findes artefakter i det yderste lag og repræsenterer „de åbenlyse tegn på kultur“ (Dahl 2000), „som er synlige udadtil og symboliserer samfundets værdier og normer“ (M. A. R. E. 2005).

På trods af disse åbenlyse tegn kræver de kulturafhængige betydninger en høj grad af opmærksomhed. Desuden bør man være opmærksom på det sproglige, religiøse og kulturelle miljø, man aktuelt befinder sig i, da symboler og symbolske handlinger kan have en anden betydning i andre kulturkredse end hos os.

Forskellige betydninger

Et eksempel på forskellige betydninger af symboler er det tegn, vi laver med tommelfinger og pegefinger for at danne O for Okay. Dette tegn har tre andre betydninger i en interkulturel sammenhæng. I Frankrig bruges det f.eks. til at udtrykke, at noget er værdiløst (jf. Ani 2017). I Latinamerika, Rusland og Østeuropa repræsenterer gesten derimod „en fornærmelse, der på diskriminerende vis gør nar af homoseksuelle“ (Dorscheid). I nogle dele af Europa bruges dette tegn også til at fornærme sin modpart. I vesteuropæiske lande er det f.eks. almindeligt at forbinde farven hvid med uskyld og renhed, mens denne farve i østasiatiske lande står for sorg (jf. Farver og liv).

Litteratur:

Brockhaus Nachschlagewerk (2019): https://brockhaus.de/ecs/enzy/article/ artefakt-vorgeschichte [26.02.2019].

Dudenverlag: https://www.duden.de/rechtschreibung/Artefakt [09.03.2019].

Farver og liv – Online (o. J.): Den kinesiske farveforståelse. http:// www.farbenundleben.de/kultur/farbverstaendnis.html [06.03.2019].

M. A. R. E. (2005): Retningslinjer for gennemførelse af interkulturel kompetence i det daglige arbejde i

af forvaltninger og organisationer. https://www.frankfurt.de/sixcms/ media.php/738/leitfaden-interkulturelle-kompetenz.pdf [06.03.2019].

Dorscheid, Kathrin (n.d.): Kultur mal anders: Gesten aus aller Welt. https:// www.geo.de/geolino/mensch/6703-rtkl-gestik-kultur-mal-anders-gesten-aus- aller-welt [26.02.2019].

Harris, M. (1989): Cultural Anthropology. A textbook. Frankfurt/ Main: Camp Dahl, Stephan (2000): Intercultural Skills for Business, ECE, London. http:// www.intercultural-network.de/einfuehrung/thema_kultur.shtml [26.02.2019].

Ani (2017): Interkulturel kommunikation: At fortolke mimik, gestik og kropssprog korrekt, https://www.stepin.de/weltneugier/die-kulturen-dieser-erde- facial-gestures-and-body-language/ [09.03.2019].