Affirmative Action – Positiv særbehandling

Begrebet positiv særbehandling anvendes til at beskrive forskellige foranstaltninger til at overvinde forskelsbehandling i „det professionelle og offentlige liv“ (Peters/Birkhäuser 2005, 1).

Oprindelse af Affirmative Action

Oprindelsen af positiv særbehandlingsprogrammer ligger i Civil Rights Act fra 1964. Affirmative action har sin oprindelse i afsnit VI, hvori det hedder, at „ingen person i USA skal på grund af race, hudfarve eller national oprindelse nægtes fordelene ved eller være genstand for forskelsbehandling i henhold til et program eller en aktivitet, der modtager finansiel støtte fra forbundsstaten“ (42 U. S. C. 2000 d). På denne måde kunne den føderale regering true virksomheder, akademiske institutioner (se ovenfor) med tilbageholdelse af finansiel støtte og opsigelse af kontrakter (jf. Hildebrandt 2005, 475).

Affirmative Action-foranstaltninger

Affirmative action-foranstaltninger kan opdeles i tre typer:

1. Uddannelsesprogrammer har til formål at forbedre mindretallenes faglige og akademiske kvalifikationer (jf. ibid.).
2. mål og tidsplaner, „som fastsætter relativt fleksible tidsretningslinjer for rekruttering eller optagelse af mindretal i en virksomhed, organisation eller institution“ (ibid.).
3. faste kvoter, som har til formål at øge andelen af mindretal i virksomheder, organisationer og institutioner og at realisere „lighedsidealet om proportional repræsentation“ (ibid., 475).

Affirmative action-foranstaltninger gælder for akademiske institutioner, virksomheder, politiske embeder, lokale, statslige og føderale forvaltninger samt institutioner, der modtager økonomisk støtte fra den føderale regering (jf. ibid.).

Omvendt diskrimination som en ekstrem form for positiv særbehandling

En ekstrem form for positiv særbehandling er omvendt forskelsbehandling. Hvis f.eks. en kvinde og en mand med de samme kvalifikationer ansøger om det samme job, og kvinden foretrækkes på grund af kvindekvoten, er den mandlige ansøger dårligt stillet. I dette tilfælde er kønnet den afgørende faktor ved fordelingen af arbejdspladserne, og der er således tale om omvendt forskelsbehandling (Peters/Birkhäuser, 6).

Litteratur

Civil Rights Acts of 1964, Public Law 88–352 (1964), 42 U. S. C. 2000.
Hildebrandt, Mathias (2005): Multikulturalismus und Political Correctness in den USA. Wiesbaden: VS Verlag für Sozialwissenschaften.
Peters, Anne/ Birkhäuser, Noah (2005): Affirmative Action à l’Américaine – Vorbild für Europa? I: Zeitschrift für ausländisches öffentliches Recht und Völkerrecht 65, 1–34.