Kulturløg

Kulturløg
Det kulturelle løg er en metafor eller model for den visuelle repræsentation af kultur. Modellen blev udviklet af kulturforskeren Geert Hofstede.

Symboler

Hofstede beskriver kulturen som et løg, der består af forskellige lag. Det ydre lag svarer til menneskers kulturelle karakteristika. Dette lag henviser til de såkaldte symboler. Symboler er ord, fagter, billeder eller genstande, der har en bestemt betydning, som kun de mennesker, der tilhører den samme kultur, kan genkende som sådan. Simple eksempler på symboler er frisure, tøj eller flag. Desuden kan der forekomme andre markører, som også er „synlige“. Disse omfatter sprog, gestik og ansigtsudtryk. Symboler er ikke faste, men kan ændre sig med tiden. Symboler fra specifikke kulturelle grupper påvirker hinanden.

Helte

Det næste lag i Hofstedes løgmodel er helte: „Helte er personer, døde eller levende, virkelige eller fiktive, som besidder kvaliteter, der er højt ansete i en kultur; de tjener derfor som adfærdsmodeller.“ (jf. Hofstede 2001, 8) Eksempler på helte fra den amerikanske kultursfære kan være den tidligere præsident John F. Kennedy samt tegneseriefigurer eller personligheder fra tv som Batman, Rocky eller Rambo.

Ritualer

Det tredje og næstsidste lag i løgmodellen kaldes ritualer. Hofstede beskriver ritualer som „kollektive aktiviteter, der faktisk er overflødige for at nå de ønskede mål, men som anses for socialt nødvendige i en kultur“ (jf. Hofstede 2001, 8). Eksempler på ritualer er hilsen eller anerkendelse af en anden person samt sociale og religiøse skikke. Disse omfatter mundtlige hilsner som Hallo, Moin eller Servus på det tyske sprog samt fysiske hilsner i form af håndtryk.

Praksis

De første tre lag er synlige for en observatør, men deres betydning for kulturen kan ikke umiddelbart udledes af observatøren. Disse tre lag kan sammenfattes under begrebet „praksis“. Praksis kan let efterlignes af udenforstående, men meningen bag handlingerne opfattes normalt ikke.

Værdier

Kernen i det kulturelle løg udgøres af værdier, som Hofstede beskriver som „generelle tendenser til at foretrække bestemte forhold“ (jf. Hofstede 2001, 9). Værdier er også defineret som følelser med en stærk positiv eller negativ orientering. I børneopdragelsen spiller værdier en særlig rolle, fordi de er blandt det første indhold, som barnet lærer i sit liv. De fleste mennesker er ikke bevidste om deres værdier, fordi de er lært tidligt i livet og ubevidst. Desuden bruges de dagligt, hvilket også bidrager til deres underbevidste brug.

Litteratur

Hofstede, Geert/ Hofstede, Gert Jan/ Mayer, Petra/ Søndermann, Martina/ Lee, Anthony (2011): Global tænkning, lokal handling. Interkulturelt samarbejde og global ledelse. 5. udgave. München: Beck.