Begrebet metakulturel humanisering går tilbage til den tyske professor i socialpsykologi og anvendt psykoanalyse Hans Kilian.
Historiske rødder
Köhler Foundation i Donors‘ Association for the Promotion of Sciences and Humanities i Tyskland karakteriserer Kilians ideer og arbejde på følgende måde: „Kilian skitserede de grundlæggende træk i en teori om menneskets evolution, som han inddelte i tre stadier (som specifikke udviklingsformer svarer til). Menneskets biologiske udvikling kaldes ‚hominisering‘. Den formidles primært af gener, hvis udtryk og udvælgelse påvirkes af epigenetiske faktorer og miljøpåvirkninger. Den anden fase finder sted som „humanisering“, hvis forløb omfatter socialisering og enkulturering af mennesker (op til en udvikling, som Kilian kalder transkulturel).
Kilians (fragmentariske) teori om det tredje stadie, som han kalder „metakulturel humanisering“, opfatter den postmoderne nutid som en epoke, hvor vi befinder os på et nyt stadie i den menneskelige udvikling (og selv skal styre denne udvikling).
Voksende kløft
Denne teori bygger ikke mindst på en samtidsdiagnose, der antager en voksende kløft mellem den videnskabelige og teknologiske udvikling på den ene side og menneskets kulturelle, sociale og psykologiske udvikling på den anden. I den dynamiske og differentierede verden, som i mange henseender er globaliseret, er der i løbet af det 20. århundrede konstant opstået nye udfordringer og krav til mennesket.“ (http://www.hans-kilian-preis.de/hans-kilian/grundlagen-seines-denkens)
Litteratur
Köhler, Lotte/ Reulecke, Jürgen/ Straub, Jürgen (2011): Kulturelle Evolution und Bewusstseinswandel: Hans Kilians historiske psykologi og integrative antropologi. Gießen: Psychosozial-Verlag.
Köhler, Lotte: Grundlaget for hans tænkning. Kort karakteristik af Hans Kilians tænkning. Köhler Foundation i Donors‘ Association for the Promotion of Sciences and Humanities in Germany. Essen: Kilian-Köhler-Centrum (KKC). https://www.hans-kilian-preis.de/hans-kilian/grundlagen-seines-denkens.