Kulturelt landkort (skuespil)

Kultur er helheden af de intellektuelle og kunstneriske præstationer i et samfund (jf. Wahrig 2009, 638). Det antropologiske kulturbegreb omfatter helheden af kollektive mønstre for opfattelse, tanke og handling i et samfund. Hofstede forstår det som „et kollektivt fænomen, da det i det mindste delvist deles med mennesker, der lever eller levede i det samme sociale miljø, dvs. hvor denne kultur blev lært. Det er den kollektive programmering af sindet, der adskiller medlemmerne af en gruppe eller kategori af mennesker fra en anden“ (Hofstede 1993, 19).

Etnologi – en videnskab om folkeslag

Etnologi, også kulturantropologi eller etnologi, er en videnskab, der arbejder empirisk og drager sammenligninger. Dens mål er at udforske, hvor forskelligartet menneskelig adfærd er, for at gøre den forståelig og forklare den på tværs af kulturer. Fokus er ikke længere kun på fjerne samfund, men også på deres eget, hvor kulturel mangfoldighed og forskel er vigtig (jf. Barth 1969).

I denne sammenhæng bemærker etnologen Christoph Antweiler, at alle kulturer har overraskende meget til fælles på trods af utallige forskelle. Han indsamler Barbie-dukker fra hele verden for at undersøge dem for deres ligheder og forskelle. På den måde finder han ud af, at de er tilpasset kulturerne i deres oprindelseslande, men at visse grundlæggende karakteristika, såsom glat hud eller en smal talje, er de samme og betragtes som et tegn på skønhed i alle kulturer (jf. Rauner 2009). Antweiler er ikke optaget af trivielle ligheder. Han undersøger snarere det fænomen, at selv om det kunne være anderledes, har næsten alle kulturer ting til fælles, såsom et forbud mod incest, gæstfrihed eller seksuelle restriktioner (jf. Rauner 2009).

Et sammenstød af interesser

Antweiler bemærker dog også, at kulturer i deres kamp for anerkendelse og profil ofte præsenterer sig selv som hermetisk lukkede og derfor ikke ser, hvad de har til fælles (jf. Antweiler 2009, 12). Alligevel ved vi i dag, at mennesker på den ene side har et potentiale for aggression, og at især sociale relationer ofte er præget af dette. På den anden side har mennesker også en tendens til at være venlige, hensynsfulde og samarbejdsvillige (jf. Antweiler 2009, 104). På trods af de mange ligheder findes der etniske konflikter. De er for eksempel forårsaget af forfordeling eller knaphed på ressourcer.

Det (kulturelle) kort over magten

Et eksempel på dette er de borgerkrige, der var udbredte i Rwanda eller det tidligere Jugoslavien. Konflikter med socioøkonomiske årsager farves ofte kulturelt af deltagerne selv af strategiske grunde og først bagefter. De indrømmer ikke, at de er fattige eller overbebyrdede, men spiller det etniske kort: Krav om ejerskab hævdes, og angiveligt uoverstigelige kulturelle forskelle fremhæves (jf. Rauner 2009). Det handler hverken om skikke, traditioner eller værdier. Målet er at opnå magt, tjene penge og besætte lukrative poster. For at hævde sin egen gruppes interesser i denne kamp, er det fordelagtigt at spille det kulturelle kort (jf. Antweiler 2009, 106).

For at en fredelig livsform kan opstå, må man finde en kultur, der permanent ikke fører krige, eller hvor mandlig vold ikke spiller en rolle. Det viser, „at vold og krig ikke er naturlove eller strukturelle livsnødvendigheder i et samfund“. (Antweiler 2009, 107)

Litteratur

Antweiler, Christoph (2009): Heimat Mensch. Det, der forbinder os. Hamborg: Murmann.

Barth, F. (1969): Etniske grupper og grænser. Den sociale organisering af kulturforskelle. Oslo: Universitetsforlaget.

Hermann, Ursula (2006): WAHRIG. Tysk retskrivning (2009). Berlin: Cornelsen.

Hofstede, Geert (1993). Interkulturelt samarbejde. Kulturer – organisationer – ledelse. Wiesbaden: Gabler.

Rauner, Max (2009) Mangfoldighed er begrænset. https://www.zeit.de/zustimmung?url=https%3A%2F%2Fwww.zeit.de%2Fzeit-wissen%2F2009%2F06%2FInterview-Antweiler [28.06.2018].

Thomas, Alexander (2016) Interkulturel psykologi. At forstå og handle i internationale sammenhænge. Göttingen: Hogrefe.