Civilisationernes sammenstød

Udtrykket „Civilisationernes sammenstød“ stammer fra en artikel af den amerikanske politolog og sociolog Samuel P. Huntington. I 1993 udkom artiklen med den spørgende titel The Clash of Civilizations? i magasinet Foreign Affairs. Tre år senere udkom værket af samme navn, Clash of Civilisations. The Reshaping of World Politics in the 21st Century udkom tre år senere og udløste efterfølgende kontroversielle internationale debatter. Huntington mener, at årsagen til fremtidige konflikter ikke længere vil være af ideologisk eller økonomisk karakter, men vil være at finde i civilisationernes sammenstød (jf. Caglar 1997).

8 Kulturelle cirkler

Identifikationskonteksten udgøres af kulturkredse eller civilisationer, som Huntington beskriver på følgende måde: „defineret både af fælles objektive elementer som sprog, historie, religion, skikke, institutioner og af folks subjektive identifikation med det.“ (Huntington 1996, 28) Gennem forskning foretaget af historikere og etnologer inddeler Huntington verden i otte kulturelle områder eller civilisationer (jf. Huntington 1996, 28). De identificerede kulturgrupper er: vestlige, konfucianske, japanske, hinduistiske, islamiske, slavisk-ortodokse, latinamerikanske og afrikanske (jf. Huntington 1996, 40).

Med henvisning til, at kulturelle forskelle har ført til de længste og blodigste konflikter i historien (jf. Metzinger 2000, 18), præsenterer Huntington sin centrale tese: „Nationalstaterne vil fortsat være de mest magtfulde aktører på kloden, men de grundlæggende konflikter i verdenspolitikken vil opstå mellem nationer og grupperinger fra forskellige kulturer. Civilisationernes sammenstød vil dominere verdenspolitikken.“ (Huntington 1993, 1)

Ifølge Huntington afhænger Vestens overlevelse i denne definerede multipolære og multikulturelle verdensorden af, at Amerika igen bliver bevidst om sin vestlige identitet. Det er også vigtigt, at medlemmer af vestlige civilisationer indser, at deres kultur er unik, men ikke universel (jf. Metzinger 2000, 18). Vesten er stadig en af de stærkeste kulturelle grupper, men dens magt er faldende i forhold til andre kulturelle grupper (jf. Huntington 1996, 28).

Verdensorden og konflikter

Vesten kæmper med interne problemer som nationale underskud eller lav økonomisk vækst, og derfor flytter den økonomiske magt til Østasien (jf. Huntington 1996, 128). Balancen mellem kulturerne var under forandring, den indiske økonomi var i starthullerne, og den islamiske verden var fjendtligt indstillet over for Vesten (jf. Huntington 1996, 118).

Huntington understreger sine teser ved at sige, at modernisering ikke er synonymt med vestliggørelse (jf. Huntington 1996, 113). Moderniseringen af ikke-vestlige stater gør modstand mod vestliggørelsen ved at sætte deres egne kulturelle værdier i forgrunden (jf. Metzinger 2000, 17).

Den fremtidige verdensorden vil blive formet af forskellige udviklingstendenser, fordi den er blevet multipolær og multikulturel (jf. Metzinger 2000, 17). Link modsiger Huntington ved at sige, at forskelle ikke nødvendigvis behøver at føre til krige. Alligevel må man forvente en del konflikter (jf. Link 2001, 38).

Litteratur

Gazi, Caglar (1997): Myten om civilisationernes krig. Vesten mod resten af verden. München: Marino.

Huntington, Samuel Philips (1996): Civilisationernes sammenstød. Omformning af verdenspolitikken i det 21. århundrede. 5. udgave. München/ Wien: Europa.

Huntington, Samuel Philips (1993): In the Clash of Civilisations. https://www.zeit.de/1993/33/im-kampf-der-kulturen [14.06.2018].

Link, Werner (2001): Verdenspolitikkens nyordning. Grundlæggende problemer i global politik på tærsklen til det 21. århundrede. 3. udg. München: Beck.

Metzinger, Udo M. (2000): Huntington-debatten. Debatten om Huntingtons „civilisationernes sammenstød“ i journalistikken. Köln: SH.