I sociologien beskriver begrebet patriarkat (fra oldgræsk patriá: afstamning, køn, stamme, udvidet familie og árchein: herske) et socialt system, hvor der er en ubalance i magtforholdet mellem det mandlige og kvindelige køn, og hvor kvinder er underlagt den mandlige dominans. Begrebet patriarkat har stor betydning, især i feministisk teori, for at undersøge sociale uligheder og diskrimination af kvinder og for at „forstå dem som dele af et overordnet fænomen“, der er et strukturelt problem og ikke af naturlig art (jf. Cyba 2008). I denne sammenhæng skal begrebet ikke kun reduceres til politiske systemer i en tidsmæssig kontekst, men beskriver snarere et begreb og en dagligdags eksisterende tilstand, som globalt set omfatter alle former for diskrimination af kvinder i forhold til det mandlige køn (jf. ibid.).
Patriarkalske strukturer gennem tiden og frem til i dag
Patriarkatets udvikling er stadig et kontroversielt emne i videnskaben i dag, men patriarkalske fænomener og systemer kan dateres tilbage til 3000 år før Kristus (jf. Cyba 2008). Hele historien i de seneste dokumenterede årtusinder er præget af patriarkalske styreformer, som ofte primært blev begrundet med mænds formodede fysiske og mentale overlegenhed.
Patriarkalske strukturer er imidlertid stadig relevante i dag og har givet anledning til en række diskussioner og bevægelser med hensyn til social ligestilling mellem kønnene. I Tyskland var det f.eks. først i 1918, efter årtiers bestræbelser og i sidste ende vellykkede demonstrationer, at kvinderne fik anerkendt stemmeret (jf. Bundeszentrale für politische Bildung 2018). Mændenes erklærede overlegenhed kan også findes i den konstatering, at voldtægt i ægteskabet først har været betragtet som en strafbar handling i Tyskland siden 1997 og tidligere kun blev straffet i tilfælde af en udenomsægteskabelig handling (jf. Deutscher Bundestag 2008). Det betyder, at indtil for få årtier siden var kvindens vilje til at udføre den seksuelle handling juridisk set underordnet hendes mands vilje.
Et andet afgørende træk ved patriarkalske strukturer er mændenes dominans i lederstillinger (mænd besætter ca. to tredjedele af lederstillingerne) samt lønforskellen mellem mænd og kvinder, som beskriver forskellene i den gennemsnitlige bruttoløn pr. time. Ifølge denne tjente kvinder i 2018 i gennemsnit 21 % mindre end mænd (jf. Statistisk Forbundskontor 2018) og er således heller ikke ligeværdige i økonomisk henseende.
Matriarki
I den mest almindelige definition af begrebet henviser matriarki (af latin mater: mor; græsk árchein: herske) til et samfundssystem, hvor kvinder har overhøjhed i familien, staten og samfundsordenen. Matriarkiet synes således at stå i modsætning til patriarkatet eller at „spejle“ det. Alternative definitioner af den feministiske matriarkatsteori beskriver begrebet som en egalitær, pacifistisk samfundsorden baseret på naturalistiske værdier (jf. Helduser 2002).
Heide Göttner-Abendroth definerer derimod matriarkatet på grundlag af observationer af stadig eksisterende matriarkalske sociale systemer (f.eks. Khasi og Garo i det nordøstlige Indien, Nayar i Sydindien, Akan-folk i Vestafrika osv.) og beskriver det som en social struktur, der er helt forskellig fra patriarkatet. Disse samfund er for det meste landbrugssamfund, der lever i klaner, hvor kvinderne har kontrol over forsyningerne og har overtaget over beslutningsbeføjelserne. Matrilinealiteten, dvs. arvefølgen på moderens side, er særlig kendetegnende. I disse matriarkalske samfund bor der undertiden op til 100 klanmedlemmer i et hus og følger yderligere, undertiden strenge interne retningslinjer (jf. Göttner-Abendroth 2010).
Historie
Matriarkatets historie belyses af forskellige teorier. Jakob Bachofen har f.eks. foreslået, at alle patriarkalske ordener blev forudgået af en matriarkalsk orden. Ifølge denne teori gav landbruget anledning til kulter, hvor bl.a. kvindelige guder blev tilbedt for frugtbarhed, og hvor kvinderne havde overhøjhed. I overgangen til patriarkatet så han en udskiftning af den „kvindelige“ sanselighed med den „mandlige“ rationalitet (jf. Helduser 2002).
På dette grundlag omfortolkede Friedrich Engels, suppleret af etnologen Lewis Henry Morgans forskning, denne teori materialistisk og definerede denne formodede matriarkalske tidlige historiske orden som et kommunistisk samfund, der blev erstattet af fremkomsten af privat ejendomsret. Den potentielle eksistens af matriarkalske systemer gjorde det muligt at stille spørgsmålstegn ved, om der kunne have eksisteret alternative sociale systemer ved siden af patriarkatet (jf. ibid.).
Den historiske eksistens af matriarkalske samfund er imidlertid stærkt omstridt i arkæologi og etnologi. I stedet synes muligheden for matrilokalitet, dvs. kvindedominans på visse sociale områder, at være meget sandsynlig (jf. ibid.).
Heide Göttner-Abendroth definerer derfor matriarkatets historie på grundlag af stadig eksisterende matriarkalske samfundsformer. Ifølge hende har der eksisteret matriarkalske samfundssystemer i jordens tropiske, subtropiske og tempererede zoner, som opstod ved at erstatte jæger-samlerkulturen med planteavl („neolitisk revolution“). Ifølge Göttner-Abendroth strækker matriarkalskulturen sig over en periode på flere årtusinder og rækker fra bondestenalderen til den sene bronzealder og omfatter de tidligere bycentre (jf. Göttner-Abendroth 2010).
Litteratur
Cyba, Eva (2008): Patriarchat: Wandel und Aktualität. In: Becker, Ruth/ Kortendiek, Beate (Hrsg.): Handbuch Frauen- und Geschlechterforschung. Theorie, Methoden, Empirie. 3. Aufl. Wiesbaden: VS Verlag. S.17–22.
Göttner-Abendroth, Heide (2010): Matriarchat: Forschung und Zukunftsvision. In: Becker, Ruth/ Kortendiek, Beate (Hrsg.) Handbuch Frauen- und Geschlechterforschung. Theorie, Methoden, Empirie. 3. Aufl. Wiesbaden: VS Verlag. S: 23–29.
Helduser, Urte (2002): Matriarchat. in: Renate Kroll (Hrsg.): Metzler Lexikon. Gender Studies Geschlechterforschung. Ansätze – Personen – Grundbegriffe. Stuttgart, Weimar: J.B. Metzler. S: 259–260.
Statistisches Bundesamt. Qualität der Arbeit. Frauen in Führungspositionen. https://www.destatis.de/DE/Themen/Arbeit/Arbeitsmarkt/Qualitaet-Arbeit/Dimension-1/frauen-fuehrungspositionen.html [19.09.2020]
Statistisches Bundesamt. Qualität der Arbeit. Gender Pay Gap https://www.destatis.de/DE/Themen/Arbeit/Arbeitsmarkt/Qualitaet-Arbeit/Dimension-1/gender-pay-gap.html [19.09.2020]
Wissenschaftliche Dienste des Deutschen Bundestages (2008): Vergewaltigung in der Ehe: Strafrechtliche Beurteilung im europäischen Vergleich. Fachbereich WD 7. Deutscher Bundestag. https://www.bundestag.de/resource/blob/407124/6893b73fe226537fa85e9ccce444dc95/wd-7-307-07-pdf-data.pdf [19.09.2020]
Wolff, Kerstin (2018): Der Kampf der Frauenbewegung um das Frauenwahlrecht. Bundeszentrale für politische Bildung. https://www.bpb.de/geschichte/deutsche-geschichte/frauenwahlrecht/278701/der-kampf-der-frauenbewegung-um-das-frauenwahlrecht [19.09.2020]