Se også: Wokeness

The post Snefnug first appeared on Hyperkulturell.de.

Fra begreb til politisk spørgsmål

I en artikel i „Süddeutsche Zeitung“ i 1998 brugte CDU-politikeren Jörg Schönbohm begrebet „Leitkultur“ som en direkte modsætning til „multikulturel“ og som et forsøg på at definere national identitet (jf. ZIELCKE, SZ, 1998). Jörg Schönbohm antager, at udlændinge nægter at integrere sig, og ser indførelsen af en Leitkultur som uundværlig for at beskytte værdierne i den tyske grundlov (jf. Kowitz, SZ, 1998).

I oktober 2000 tog Friedrich Merz, dengang leder af CDU’s parlamentsgruppe, begrebet op og krævede regler for indvandring og integration og i den forbindelse også en ensartet „liberal tysk Leitkultur“ for Tyskland, da integrationen kun kunne fungere på denne måde (Merz, Die Welt, 2000). Som følge heraf forbindes begrebet „Leitkultur“ med et konservativt verdenssyn og den tilsvarende migrationspolitik (EBD, SZ, 2000). På samme måde tolkes begrebet også som en modsætning til multikultur.

Fornyet opsving i Leitkultur-debatten

Flygtningekrisen i 2015 gav spørgsmålet om Leitkultur en ny impuls. I 2017 skrev Thomas de Maizière (daværende indenrigsminister) et 10-punkts katalog om Leitkultur i Tyskland, hvilket udløste en fornyet debat (de Maizière, Bild am Sonntag, 2017).

Ideen om en defineret Leitkultur som en rettesnor for indvandrere blev især godt modtaget i de stærkt konservative til højreorienterede lejre. For eksempel offentliggjorde AfD’s parlamentsgruppe i Thüringens delstatsparlament et holdningspapir om „Leitkultur, Identität und Patriotismus“ (ledekultur, identitet og patriotisme), hvor de for eksempel opfordrede til, at „beskyttelsen og fremme af den tyske ledekultur skal inkluderes som et statsligt mål i Thüringens forfatning og grundlov“ (AfD’s parlamentsgruppe, holdningspapir: Leitkultur, Identität und Patriotismus, 2018).

En lovbestemmelse om Leitkultur kunne ikke håndhæves på føderalt niveau. Den grundlæggende idé om Leitkultur blev dog indarbejdet i nogle love på delstatsniveau, såsom den „bayerske integrationslov“, ifølge hvilken radio- og tv-selskaber skal „yde et bidrag til undervisning i det tyske sprog og Leitkultur“ (FAZ, 2019).

Debatten om Leitkultur spirer igen og igen i medierne. Philipp Amthor (CDU) forsøgte for eksempel at skabe en „Leitkultur“-debat med sit essay „I god form? Unser Land braucht eine Leitkultur-Debatte“ (jf. Amthor, 2020, s. 5 ff.) forsøgte Philipp Amthor (CDU) på ny at sætte fokus på Leitkultur-spørgsmålet.

Kritik af ‚Leitkultur‘

Bassam Tibi vurderer selv, at de to samfundsdebatter om den tyske Leitkultur (2000-2017) har slået fejl (bpb.de, Tibi, 2017). Han kritiserer, at hans begreb „Leitkultur“ bruges uden konsensus om hans værker, og at der derfor „antages uinformerede ting“ (Bpb.de, Tibi, 2017).

Desuden sættes der afgørende spørgsmålstegn ved eksistensen af en Leitkultur, og den afvises grundlæggende af mange politikere. De foretrækker at opfordre til en forståelse af værdier og normer, der repræsenteres af grundloven, såsom lighed eller meningsfrihed (bpb.de, 2020). I den forbindelse kommenterer integrationskommissær (fra 2017) Aydan Özuguz (SPD): „… fordi en specifikt tysk kultur, ud over sproget, simpelthen ikke er identificerbar […]. De forfatningsmæssige normer i grundloven giver den lovgivningsmæssige ramme for borgernes sameksistens […]“ (Özuoguz, Tagesspiegel Causa, 2017).

Endelig, efter næsten 20 års debat om Leitkultur, opstår spørgsmålet om, hvorvidt den giver mening. Ruprecht Polenz (CDU), for eksempel, kommenterer som følger: „Man kunne faktisk have lært af alle disse debatter, at de ikke rigtig er formålstjenlige. Vi bør fremme en kultur af sameksistens.“ (Polenz, Deutschlandfunk, 2017).

Internationalt perspektiv

Også internationalt blusser diskussionerne om den respektive Leitkultur i stigende grad op. Det er også tilfældet i USA, hvor indvandrere i århundreder har måttet tilpasse sig den velkendte, hvide og protestantiske dominerende kultur. Ikke desto mindre oplever det amerikanske samfund en strukturel forandring på grund af den stigende indvandring af latinamerikanske borgere. Det betyder, at den velkendte, styrende kultur uundgåeligt undergår en forandring.

Denne forandring debatteres igen og igen, da både liberale og politisk konservative politikere har en stigende interesse i de nye immigranter som en politisk kraft i det synligt skrumpende vælgerfællesskab (jf. Wergin, Die Welt, 2015).

På samme måde spiller debatten om Leitkultur også en vigtig rolle i den katolske kirke igen og igen. Pave Frans kommenterede for eksempel: „Vi har ikke en kristen Leitkultur, der er ikke længere nogen! Vi er ikke længere de eneste, der former kulturen, og vi er hverken de første eller de mest lyttede til“ (FAZ, 2019).  Kirkens overhoved opfordrer til en tilbagevenden til den katolske kirke og en mere barmhjertig tilgang til flygtninge som en kristen ledelseskultur (jf. Zeit online, 2019).

Litteratur

AfD’s parlamentsgruppe i Thüringens delstatsparlament: Positionspapir: Leitkultur, Identität, Patriotismus. Erfurt, 2018

AMTHOR, Philipp: I god form? Vores land har brug for en Leitkultur-debat, i: Hauptmann, Ralph &. Brinkhaus, Mark: Eine Politik für morgen, Die junge Generation fordert ihr politisches Recht. Freiburg, Herder Verlag, 2020 s. 5-6

KOWITZ: Frygten for at vælte. I: SZ af 02.09.1998.

NOWAK, Jürgen: Leitkultur und Parallelgesellschaft – Argumente wider einen deutschen Mythos. Frankfurt a.M., 2006. s. 17.

PAUTZ, Hartwig: Die deutsche Leitkultur: Eine Identitätsdebatte. Det nye højre, nyracisme og normaliseringsbestræbelser. Stuttgart, 2005.

Tibi, Bassam: Europa uden identitet? Krisen i det multikulturelle samfund. btb. 2000. s. 154

ZIELCKE: Fremmede, når vi mødes. I: SZ fra 27.06.1998.

Liste over kilder

Forbundsministeriet for indenrigs- og bygningsanliggender (2017), Leitkultur für Deutschland – Was ist das eigentlich?

https://www.bmi.bund.de/SharedDocs/interviews/DE/2017/05/namensartikel-bild.html

[sidst besøgt den: 18.08.2020].

Federal Agency for Civic Education (2020), Leitkultur: https://www.bpb.de/nachschlagen/lexika/das-junge-politik-lexikon/161369/leitkultur

[sidst besøgt den: 18.08.2020]

Federal Agency for Civic Education (2017), Leitkultur als Integrationskonzept :https://www.bpb.de/politik/extremismus/islamismus/255521/leitkultur-als-integrationskonzept-revisited

[sidst besøgt den: 18.08.2020]

Deutschlandfunk (2017), Debatte über Leitkultur:

https://www.deutschlandfunk.de/debatte-ueber-leitkultur-der-begriff-passt-nicht-in-eine.694.de.html?dram:article_id=385088

[sidst besøgt den: 18.08.2020]

Frankfurter Allgemeine Zeitung (2019), „Vi har ikke længere en kristen Leitkultur“: https://www.faz.net/aktuell/politik/inland/papst-franziskus-keine-christliche-leitkultur-mehr-16547259.html

[sidst besøgt den: 20.08.2020]

Frankfurter Allgemeine Zeitung (2019), Bayerisches Integrationsgesetz teilweise verfassungswidrig:

https://www.faz.net/aktuell/politik/inland/bayerisches-integrationsgesetz-teilweise-verfassungswidrig-16516591.html

[sidst besøgt den: 18.08.2020]

Tagesspiegel Causa (2017), Leitkultur degenererer til en kliché om at være tysk: https://causa.tagesspiegel.de/gesellschaft/wie-nuetzlich-ist-eine-leitkultur-debatte/leitkultur-verkommt-zum-klischee-des-deutschseins.html

[sidst besøgt den: 18.08.2020]

Welt (2015), USA’s nye Leitkultur: https://www.welt.de/print/wams/politik/article137938554/Die-neue-Leitkultur-der-USA.html

[sidst besøgt den: 20.08.2020]

Zeit online (2019), „Vi har ikke længere en kristen Leitkultur“: https://www.zeit.de/gesellschaft/ausland/2019-12/papst-franziskus-ansprache-katholische-kirche-veraenderungen

[sidst besøgt den: 20.08.2020]

The post Leitkultur (ledende kultur) first appeared on Hyperkulturell.de.

Catcalling beskriver verbale og paraverbale udsagn, der seksualiserer den pågældende person og/eller henviser til fysiske karakteristika. Eksempler på dette er udsagn som: „Smil, unge kvinde!“, „Lad være med at være sådan, du tigger om det i den kjole“, „Liderlige røv, du pussies!“ eller „Du er så smuk som min bil!“ (jf. CatcallsOfHildesheim 2020)

Seksuel chikane, gadechikane, catcalling

Seksuel chikane, gadechikane, fremmedchikane og catcalling kan ikke skelnes klart fra hinanden. Mens sexchikane også omfatter fysiske overgreb, refererer gadechikane mere til stedet for chikanen, nemlig det offentlige rum. Fremmedchikane, på den anden side, fastslår et ikke-eksisterende forhold mellem gerningsmanden og offeret. Sexchikane fungerer som et paraplybegreb, hvorunder gadechikane, catcalling og fremmedchikane kan subsumeres.

Det skal her bemærkes, at det i sådanne sammenhænge er bedre at tale om seksualiseret chikane end seksuel chikane. Baggrunden for dette er, at det ikke primært er et spørgsmål om seksualitet, men om chikane; udtrykket „seksuel chikane“ er dog mere almindeligt i den generelle sprogbrug.

Motivationen og opfattelsen af gerningsmændene

De, der udøver catcalling, har forskellige motiver.

Både såkaldte personfaktorer og situationsfaktorer spiller en væsentlig rolle (jf. Wesselmann/Kelly 2010, 452). Blandt de situationelle faktorer inkluderer Wesselmann/Kelly gruppespecifikke normkonventioner og gerningsmændenes følelse af, at de kan handle anonymt og deindividuelt i en gruppe (ibid., 453). Derudover sænker en stærk følelse af at tilhøre en gruppe hæmningstærsklen for at chikanere sine medmennesker (ibid., 457). De personlige faktorer er mere komplekse at definere, og deres vægtning er endnu ikke blevet endeligt afklaret. DelGreco/Ebesu Hubbard/ Denes nævner tab af magt som en iboende motivation for chikane blandt de overvejende mandlige gerningsmænd; dvs. at gerningsmændene ofte forsøger at kompensere for et oplevet magtunderskud ved at chikanere for samtidig at føle sig overlegne i forhold til de berørte (DelGreco/Ebesu Hubbard/ Denes 2021, 1419).

I en selvevaluering af mandlige gerningsmænd vurderes chikanen ofte ikke som sådan: catcalling forstås snarere af disse mænd som et positivt kompliment, der skal udtrykke påskønnelse og hengivenhed.

Konsekvenser for gerningsmændene – konsekvenser for ofrene

Gadechikane har karakteristika, der overlapper med seksualiseret chikane, såsom kønsspecificitet (jf. DelGreco/Ebesu Hubbard/Denes 2021, 1420). Ikke desto mindre håndteres seksualiseret chikane ofte anderledes fra et juridisk perspektiv, end det ses fra et samfundsmæssigt perspektiv/forslag (jf. Fileborn, 224). Der findes love og lovforslag i nogle lande, som beskytter ansatte og studerende i tilfælde af seksualiseret vold, men der er mindre juridisk grundlag i tilfælde af gadechikane (jf. Sonntag 2020).

For gadechikane og især catcalling er der derfor begrænsede juridiske muligheder for handling i henhold til det nuværende juridiske grundlag.

På den anden side lider de berørte meget under den uopfordrede opmærksomhed, de får. I et forsøg på at klare sig har nogle ofre tendens til at engagere sig i selvobjektiverende adfærd og/eller udvikle spiseforstyrrelser, da de uønskede kommentarer ofte refererer til og seksualiserer ofrenes kroppe, så dette perspektiv på deres egne kroppe også overtages af ofrene (Fairchild 2008, 355).

Inden for nogle forskningsområder antages det nu, at de negative konsekvenser, der følger heraf, såsom depression eller spiseforstyrret adfærd, endda retfærdiggør at anerkende gadechikane og især fremmedchikane som en separat form for diskrimination mod kvinder og dem, der læses som kvinder (ibid.).

Chikane med kridt: Kridt tilbage

Catcalling og gadechikane er et internationalt problem, og undersøgelser viser, at mindst 65% af alle kvinder på verdensplan (nogle gange op til 90%) allerede har været og/eller er berørt af gadechikane (jf. DelGreco/Ebesu Hubbard/ Denes 2021, 1403).

Selvom disse handlinger finder sted dagligt i det offentlige rum, varer de ofte kun et par sekunder og er derfor ikke altid lette at forstå. Det er her, aktivisterne i kollektivet Chalk Back kommer ind i billedet. Chalk Back er en international bevægelse ledet af unge mennesker. Aktivisterne bruger kridtkunst i det offentlige rum til at bekæmpe catcalling og gadechikane ved at dokumentere sådanne oplevelser på stedet med kommercielt gadekridt – der hvor de skete (ibid.). På den måde genvinder de rummet for de berørte, som måske begynder at undgå stederne på grund af oplevelserne, og gør chikanen synlig for alle – mens den ellers straks forsvinder og bliver usynlig for offentligheden i det øjeblik, den bliver udtalt.

For at give aktionen en vis varighed med vaskbart kridt, deler de billeder af deres kridtkunst på sociale medier, især på Instagram.

På den måde sætter de gang i diskussioner om catcalling og chikane i det offentlige rum og på sociale netværk og øger bevidstheden om problemet, også i workshops. Baseret på Instagram-kontoen @catcallsofnyc hedder hver Chalk Back-konto @catcallsof*location*. Chalk Back-aktiviteter kan nu spores på 6 kontinenter, i 49 lande og over 150 byer.

The post Catcalling first appeared on Hyperkulturell.de.

Fremmedhad er rettet mod mennesker, der adskiller sig fra ens egen „norm“ på grund af deres oprindelse (xenofobi), religion (f.eks. antisemitisme) eller hudfarve (racisme).

Evolutionære biologiske forklaringer

Psykologen og angstforskeren Borwin Bandelow forklarer, at „en fobi […] er en overdrevet, urimelig frygt, i dette tilfælde for fremmede“. Han forsøger at rekonstruere frygten for fremmede i forhold til evolutionsbiologien og siger: „I udviklingshistorien var det sandsynligvis en overlevelsesfordel at samles, forsvare sin egen stamme og dræbe medlemmer af andre stammer“ (Höhn 2015). Mistillid til andre samfund var således helt rimeligt i fortiden for at sikre knappe ressourcer, der var afgørende for overlevelse.

Ændrede grundvilkår

I dag har de grundlæggende betingelser ændret sig. Menneskerettigheder og lighedsprincipper danner grundlaget for vores sameksistens. Fremmedhad fremmer eksklusion, ulige behandling, diskrimination, trusler og vold. Samfundsvidenskabelige undersøgelser viser også betydelige sammenfald mellem fremmedhad og racisme (jf. Vedder/Reuter 2008, 202).

I denne sammenhæng bliver det klart, hvorfor valget af terminologi kan være problematisk, fordi bestemmelsen af fremmedhed og fremmedhed er subjektiv, vilkårlig og lunefuld. Desuden vender begrebet perspektiverne om: „I virkeligheden begås en lovovertrædelse imidlertid ikke, fordi offeret har en bestemt egenskab eller oprindelse, men fordi gerningsmanden har en bestemt holdning“ (jf. BAMF 2013, 46).

Litteratur

Det tyske forbundskontor for migration og flygtninge (2013): Nye tyske mediemagere. Dokumentation af workshop. Nye vilkår for indvandringssamfundet. Nürnberg. http://www.neuemedienmacher.de/wp-content/uploads/2014/04/Tagungsdokumentation-NDM-Begriffe-2013.pdf [25.04.2018].

Höhn, Franziska (2015): Xenophobia. Die Angst vor dem Fremden schlummert in jedem. https://www.welt.de/gesundheit/psychologie/article147372371/Die-Angst-vor-dem-Fremden- schlummert-in-jedem.html [25.04.2018].

Vedder, Günther/ Reuter, Julia (2008): Ordliste: Mangfoldighedsledelse og Work-Life-Balance. Triers bidrag til mangfoldighedsledelse. Rainer Hampp Verlag, 2. udg. München/ Mering.

The post Xenofobi first appeared on Hyperkulturell.de.

Se også: Afbryderkultur

The post Wokeness first appeared on Hyperkulturell.de.

Schulz von Thun (1989) kombinerede „værdikvadratet, der stammer fra Nicolai Hartmann (1926) og blev videreudviklet af Helwig (1967), med ideen om udvikling med henblik på interpersonel kommunikation og personlighedsudvikling“. (Schulz von Thun, n.d.)

Udviklingskvadratet er baseret på fire værdier, der skal holdes i dynamisk balance. Mellem de øverste positive værdier, såsom venlighed og reserverethed, er der en positiv spænding/komplementær relation. Lodret over disse er de devaluerende overdrivelser, som f.eks. sprudlende distancerethed og afvisende gnavenhed. Forbindelsen mellem de lavere uværdier repræsenterer flugten fra en uværdi til den næste uværdi, når der ikke er styrke nok til at arbejde sig op til de øvre positive værdier. Det kan ske, hvis en uværdi, for eksempel en sprudlende reserverethed, ikke bliver godt modtaget af den anden person, og man konkluderer, at man må gøre det stik modsatte og derfor går til den anden yderlighed. Diagonalerne i modellen repræsenterer modsætninger mellem værdi og uværdi.

Modellen hjælper også med at forklare interkulturelle konflikter og kan bruges i målsætningsdiskussioner.

Litteratur

Schulz von Thun, Friedemann (u.å.): das Werte- und Entwicklungsquadrat. https://www.schulz-von-thun.de/die-modelle/das-werte-und-entwicklungsquadrat [13.01.2021].

Schulz von Thun, Friedemann (2010): Værdi- og udviklingskvadratet. Et værktøj til kommunikationsanalyse og personlighedsudvikling. I: TPS. Leben, Lernen und Arbeiten in der Kita 9, 13-17.

The post Værdiernes kvadrat og udviklingens kvadrat first appeared on Hyperkulturell.de.