Mit dem Laden des Videos akzeptieren Sie die Datenschutzerklärung von YouTube.
Mehr erfahren
Tribalismus zählt zum Fachgebiet der Ethnosoziologie. Das Wort leitet sich vom lateinischen Wort tribus „Stammestum“ oder vom englischen Wort tribalism „Stammesbewusstsein“ bzw. tribe „Stamm“ ab.
Tribalismus – ein Gefühl
Es beschreibt das Gefühl, sich einem Stamm zugehörig zu fühlen und sich in Bezug auf Gesellschaft, Kultur und Politik an den Interessen des eigenen Stammes zu orientieren (vgl. Duden 2017, 1118). Als Ursache für Tribalismus gilt die willkürliche Grenzziehung europäischer Kolonialmächte, bei der auf ethnische und historische Hintergründe keine Rücksicht genommen wurde (vgl. Lentz 1995, 118 f.). Mit Tribalismus wird ebenfalls die stammesabhängige Politik in mehreren afrikanischen Staaten bezeichnet. Die vielen einzelnen Stämme und die damit verbundenen Interessen erschweren die Staatenbildung, zudem gibt es häufig ethnische Konflikte (vgl. Brockhaus 2010, 7811). Grund dafür sind konkurrierende Stammesinteressen (vgl. Matthies 1971, 35). Bekannte Theoretiker des Tribalismus sind John Lonsdale und Carola Lentz.
Worte wie Tribalismus und Stamm sind durch ihre Verwendung negativ konnotiert. Deswegen wird heutzutage von Ethnizität bzw. ethnischer Gruppe (vgl. Mader 2000, 4; vgl. Nnoli 1982, 103) gesprochen. Tribalismus wird z. T. nur noch verwendet, um eine extreme Form von Ethnizität auszudrücken (vgl. Mader 2000, 5).
Der ‚Neue Tribalismus‘
Der Philosoph Daniel Quinn hat den ‚Neuen Tribalismus‘ begründet. Er bezeichnet damit eine tolerante, egalitäre und kooperative kleine Gruppe von Menschen, die sich durch ihre geringe Größe vom Kommunismus unterscheidet. Dies sei seit Jahrtausenden eine bewährte Gesellschaftsform und die beste, die der Mensch erreichen kann (vgl. Quinn 1999, 29).
Heute wird das Stammesgefühl außerdem für das Marketing von Unternehmen genutzt, die ein ‚Wir- Gefühl‘ und in der Folge eine stärkere Verbundenheit zur Marke erzeugen wollen (vgl. Wissert 2014, 87).
Literatur
Brockhaus (2010): Das Taschenlexikon in 24 Bänden. Gütersloh/ München: Brockhaus in der wissenmedia.
Duden (2017): Die deutsche Rechtschreibung. 27. Aufl. Berlin: Bibliographisches Institut.
Lentz, Carola (1995): ‚Tribalismus‘ und Ethnizität in Afrika – ein Forschungsüberblick. In: Leviathan. Bd. 23. H. 1. Baden-Baden: Nomos, 115–145.
Lonsdale, John (1993): Staatsgewalt und moralische Ordnung. Die Erfindung der Tribalismus in Afrika. In: Der Überblick. Bd. 3, 5–10.
Mader, Thomas (2000): Ethnizität und Tribalismus in Afrika südlich der Sahara in ihrer sozialen und räumlichen Problematik. München: Grin.
Matthies, Volker (1971): Schwarzafrika. Politische Konflikte und Entwicklungsstrategien. Opladen: Leske.
Nnoli, Okwudiba (1982): Tribalismus oder Ethnizität: Ideologie gegen Wissenschaft. In: Jestel, Rüdiger (Hrsg.): Das Afrika der Afrikaner. Gesellschaft und Kultur Afrikas. Frankfurt am Main: Suhrkamp, 99–128.
Quinn, Daniel (1999): Beyond Civilization. Humanity’s Next Great Adventure. New York City: Broadway Books.
Wissert, Stefan (2014): (Semi-) Ethnomarketing: Marketing für Menschen mit einseitigem Migrationshintergrund. Hamburg: Diplomica.
English
Tribalism belongs to the field of ethnosociology. The word is derived from the Latin word tribus „tribalism“ or from the English word tribalism „tribal consciousness“ or tribe „tribe“.
Tribalism – a feeling
It describes the feeling of belonging to a tribe and orienting oneself to the interests of one’s own tribe in terms of society, culture and politics (cf. Duden 2017, 1118). The cause of tribalism is considered to be the arbitrary drawing of borders by European colonial powers, in which no consideration was given to ethnic and historical backgrounds (cf. Lentz 1995, 118 f.). Tribalism also refers to the tribal politics in several African states. The many individual tribes and their associated interests make state formation difficult, and there are also frequent ethnic conflicts (cf. Brockhaus 2010, 7811). The reason for this is competing tribal interests (cf. Matthies 1971, 35). Well-known theorists of tribalism are John Lonsdale and Carola Lentz.
Words like tribalism and tribe have negative connotations due to their usage. That is why nowadays we speak of ethnicity or ethnic group (cf. Mader 2000, 4; cf. Nnoli 1982, 103). Tribalism is sometimes only used to express an extreme form of ethnicity (cf. Mader 2000, 5).
The ‚New Tribalism‘
The philosopher Daniel Quinn has founded the ‚New Tribalism‘. He uses it to describe a tolerant, egalitarian, and cooperative small group of people that differs from communism in its small size. This, he argues, has been a proven form of society for millennia and is the best that humans can achieve (see Quinn 1999, 29).
Today, tribalism is also used for marketing by companies that want to create a ‚we-feeling‘ and subsequently a stronger attachment to the brand (cf. Wissert 2014, 87).
Dansk
Tribalisme hører til området etnosociologi. Ordet er afledt af det latinske ord tribus „tribalisme“ eller af det engelske ord tribalism „tribal consciousness“ eller tribe „tribe“ „stamme“.
Tribalisme – en følelse
Det beskriver følelsen af at tilhøre en stamme og orientere sig mod sin egen stammes interesser i forhold til samfund, kultur og politik (jf. Duden 2017, 1118). Årsagen til tribalisme anses for at være de europæiske kolonimagters vilkårlige grænsedragning, hvor der ikke blev taget hensyn til etnisk og historisk baggrund (jf. Lentz 1995, 118 f.). Tribalisme henviser også til stammepolitikken i flere afrikanske stater. De mange individuelle stammer og deres tilknyttede interesser vanskeliggør statsdannelsen, og der er også hyppige etniske konflikter (jf. Brockhaus 2010, 7811). Årsagen hertil er konkurrerende stammeinteresser (jf. Matthies 1971, 35). Velkendte teoretikere af tribalisme er John Lonsdale og Carola Lentz.
Ord som tribalisme og stamme har negative konnotationer gennem deres brug. Derfor taler man i dag om etnicitet eller etnisk gruppe (jf. Mader 2000, 4; jf. Nnoli 1982, 103). Tribalisme bruges nogle gange kun til at udtrykke en ekstrem form for etnicitet (jf. Mader 2000, 5).
Den „nye tribalisme
Filosoffen Daniel Quinn grundlagde den „nye tribalisme“. Han bruger den til at beskrive en tolerant, egalitær og samarbejdsvillig lille gruppe af mennesker, der adskiller sig fra kommunismen ved sin lille størrelse. Han hævder, at dette har været en gennemprøvet samfundsform i årtusinder og er det bedste, som mennesker kan opnå (jf. Quinn 1999, 29).
I dag bruges stammefølelsen også til markedsføring af virksomheder, der ønsker at skabe en „vi-følelse“ og dermed en stærkere tilknytning til brandet (jf. Wissert 2014, 87).
Svenska
Tribalism hör till området etnosociologi. Ordet kommer från det latinska ordet tribus „tribalism“ eller från det engelska ordet tribalism „tribal consciousness“ eller tribe „tribe“.
Tribalism – en känsla
Det beskriver känslan av att tillhöra en stam och att orientera sig mot den egna stammens intressen i fråga om samhälle, kultur och politik (jfr Duden 2017, 1118). Orsaken till tribalismen anses vara de europeiska kolonialmakternas godtyckliga gränsdragningar, där ingen hänsyn togs till etnisk och historisk bakgrund (jfr Lentz 1995, 118 f.). Med tribalism avses också den stampolitik som bedrivs i flera afrikanska stater. De många enskilda stammarna och deras tillhörande intressen försvårar statsbildningen, och det förekommer också ofta etniska konflikter (jfr Brockhaus 2010, 7811). Orsaken till detta är konkurrerande stamintressen (jfr Matthies 1971, 35). Välkända teoretiker av tribalism är John Lonsdale och Carola Lentz.
Ord som tribalism och stam har negativa konnotationer genom sin användning. Det är därför man numera talar om etnicitet eller etnisk grupp (jfr Mader 2000, 4; jfr Nnoli 1982, 103). Tribalism används ibland endast för att uttrycka en extrem form av etnicitet (jfr Mader 2000, 5).
Den „nya tribalismen
Filosofen Daniel Quinn grundade den „nya tribalismen“. Han använder den för att beskriva en tolerant, jämlik och samarbetsvillig liten grupp människor som skiljer sig från kommunismen genom sin litenhet. Han menar att detta har varit en beprövad samhällsform i årtusenden och är det bästa som människan kan uppnå (jfr Quinn 1999, 29).
I dag används stamkänslan även för marknadsföring av företag som vill skapa en „vi-känsla“ och därefter en starkare anknytning till varumärket (jfr Wissert 2014, 87).
Български
Трибализмът принадлежи към областта на етносоциологията. Думата произлиза от латинската дума tribus „племе“ или от английската дума tribalism „племенно съзнание“ или tribe „племе“.
Трибализъм – чувство
Тя описва чувството за принадлежност към дадено племе и ориентирането към интересите на собственото племе по отношение на обществото, културата и политиката (вж. Duden 2017, 1118). За причина за трибализма се смята произволното очертаване на границите от европейските колониални сили, при което не са взети предвид етническият и историческият произход (срв. Lentz 1995, 118 и сл.). Трибализмът се отнася и до племенната политика в редица африкански държави. Множеството отделни племена и свързаните с тях интереси затрудняват изграждането на държава, а освен това често се наблюдават и етнически конфликти (вж. Brockhaus 2010, 7811). Причината за това са конкуриращите се племенни интереси (вж. Matthies 1971, 35). Добре познати теоретици на племенния въпрос са Джон Лонсдейл и Карола Ленц.
Думи като трибализъм и племе имат негативна конотация чрез употребата си. Ето защо в днешно време говорим за етнос или етническа група (вж. Mader 2000, 4; вж. Nnoli 1982, 103). Понякога трибализмът се използва само за изразяване на крайна форма на етническа принадлежност (срв. Mader 2000, 5).
Новият трибализъм
Философът Даниел Куин основава „новия трибализъм“. Той го използва, за да опише толерантна, егалитарна и кооперативна малка група от хора, която се различава от комунизма по малкия си размер. Той твърди, че това е доказана форма на общество от хилядолетия и е най-доброто, което хората могат да постигнат (вж. Quinn 1999, 29).
Днес племенното чувство се използва и за целите на маркетинга от компаниите, които искат да създадат „we-feeling“ и впоследствие по-силна привързаност към марката (срв. Wissert 2014, 87).
Eesti
Tribalism kuulub etnosotsioloogia valdkonda. Sõna tuleneb ladinakeelsest sõnast tribus „tribalism“ või ingliskeelsest sõnast tribalism „hõimuteadvus“ või tribe „hõim“.
Tribalism – tunne
See kirjeldab hõimu kuuluvuse tunnet ja orienteerumist oma hõimu huvidele ühiskonnas, kultuuris ja poliitikas (vrd. Duden 2017, 1118). Tribalismi põhjuseks peetakse Euroopa koloniaalvõimude meelevaldset piiride piiritlemist, mille puhul ei arvestatud etnilise ja ajaloolise taustaga (vrd. Lentz 1995, 118 f.). Tribalism viitab ka mitmete Aafrika riikide hõimupoliitikale. Paljud üksikud hõimud ja nendega seotud huvid muudavad riigi ülesehitamise keeruliseks, samuti esineb sageli etnilisi konflikte (vrd. Brockhaus 2010, 7811). Põhjuseks on konkureerivad hõimuhuvid (vrd Matthies 1971, 35). Tuntud tribalismi teoreetikud on John Lonsdale ja Carola Lentz.
Sellised sõnad nagu tribalism ja hõim on oma kasutuse kaudu negatiivse konnotatsiooniga. Seepärast räägitakse tänapäeval etnilisusest või etnilisest grupist (vrd Mader 2000, 4; vrd Nnoli 1982, 103). Tribalismi kasutatakse mõnikord ainult etnilisuse äärmusliku vormi väljendamiseks (vrd. Mader 2000, 5).
Uus tribalism
Filosoof Daniel Quinn rajas „uue tribalismi“. Ta kasutab seda salliva, egalitaarse ja koostöövõimelise väikese rühma kirjeldamiseks, mis erineb kommunismist selle väiksuse poolest. See on tema sõnul olnud aastatuhandeid tõestatud ühiskonnavorm ja on parim, mida inimesed suudavad saavutada (vt Quinn 1999, 29).
Tänapäeval kasutavad hõimutunnet ka turunduses ettevõtted, kes soovivad tekitada „me-tunnet“ ja seejärel tugevamat sidet kaubamärgiga (vrd. Wissert 2014, 87).
